Skiftende regeringer har i flere år forsøgt at lave en ny arbejdsskadereform, og siden før sommerferien har den nuværende regering forhandlet med Folketingets partier om netop det.
Fredag er et bredt flertal i Folketinget så blevet enige om en ny arbejdsskadeaftale, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
- Jeg må indrømme, at jeg faktisk er ufatteligt glad og stolt over, at vi nu er lykkedes med for første gang i 18 år at lande en aftale på arbejdsskadeområdet, siger ministeren.
Mere attraktivt at omskole sig
Med aftalen forsøger partierne blandt andet at gøre det mere attraktivt for dem, der er blevet ramt af en arbejdsskade, at omskole sig, hvis de ikke længere kan udføre deres oprindelige job.
Under uddannelsen vil de arbejdsskaderamte få 83 procent af deres hidtidige løn.
- På den måde så tror vi på, at både den enkelte og samfundet er bedst tjent med, at de, der kan, også vender tilbage til arbejdsmarkedet igen, siger Peter Hummelgaard.
Partierne er også enige om, at sager om arbejdsskader ikke unødigt skal trække ud i årevis.
Hurtigere sagsbehandling
Derfor skal sagsbehandlingstiden forkortes, så den tilskadekomne hurtigere får klarhed over sin økonomiske situation.
Samtidig bliver erstatningssummerne til de arbejdsskaderamte også forhøjet. Erstatningen vil fremover blive fastlagt efter den bedste årsløn inden for de seneste fem år.
På arbejdsskadeområdet har der historisk været stor uenighed mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne om, hvem der skulle betale for hvad, og hvilke rettigheder folk, der bliver udsat for en arbejdsskade, skal have.
Regeringen havde i første omgang lagt op til en højere mengodtgørelse end det, det er endt med.
Højere godtgørelse
Forslaget gik på at pålægge landets arbejdsgivere en årlig merudgift på over 300 millioner kroner til højere godtgørelse i arbejdsskadesager.
- Det er ikke et selvstændigt mål for os, at arbejdsskadesystemet skal være dyrere, men vi har også måttet indgå nogle kompromiser, siger ministeren.
- Men ikke desto mindre er princippet holdt i hævd om, at de, der kommer til skade på arbejde, oplever højere erstatningssummer. De, der kommer til at betale for det, er arbejdsgivere, som ikke er dygtige til at passe på deres ansatte.
Bupl, DSR og DLF: rammer skævt
Bupl kritiserer sammen med Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening aftalen for, at den vil stille lærere, sygeplejersker og pædagoger ringere, hvis de bliver ramt af en arbejdsskade.
Især de deltidsansatte og dermed særligt de kvindedominerede faggrupper går glip af millioner i erstatning, hvis uheldet er ude, og deres arbejdsevne bliver forringet, påpeger Bupl i en pressemeddelelse.
Det skyldes den nye årslønsberegning, som ligger til grund for udregningen af erstatningen.
Det vil betyde, at en pædagog, sygeplejerske eller lærer midt i 30'erne, som må gå ned fra 30 til 20 timer på grund af en arbejdsskade, vil miste over en million kroner i erstatning frem til folkepensionsalderen.
- Det er er dybt urimeligt, at aftalepartierne på den her måde kaster de deltidsansatte under bussen og forringer deres vilkår voldsomt, hvis de bliver ramt af en arbejdsskade. Det virker næsten som om, de tror, arbejdsskader kun sker for håndværkere, siger formand for Bupl Elisa Rimpler.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.
/ritzau/sfe
8:46 tilføjet sidste afsnit.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
