dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Lockout-millioner giver luft i kommunebudgettet

OK13 Men selvom kommunerne dagligt sparer 48 millioner på at tilbageholde lærerlønnen, vil flere borgmestre holde pengene inden for skoleområdet
3. APR 2013 11.04

Når andendagen i lockouten i dag er omme, har landets kommuner i alt sparet små 100 millioner kroner på de konfliktramte lærere. Ifølge en udregning fra paraplyorganisationen FTF sparer kommunerne nemlig 48 millioner kroner hver dag på lockouten – et beløb der i løbet af en måned vil ligge på 1,4 milliarder kroner. Og disse penge står det kommunerne frit for at bruge på byggeri, anlæg eller andre budgetområder, da pengene ikke specifikt er øremærket skoleområdet.

Til Ritzau forklarer kommunaløkonom Kurt Houlberg fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA):
- Det vil sige, at de både inden for de enkelte år, og når de laver budget, kan vælge at flytte penge rundt fra et område til et andet område – så længe de overholder de lovmæssige krav, der gælder på de forskellige områder.

Penge skal blive på skoleområdet
Men ifølge Politiken er der i København ikke stemning for at flytte pengene væk fra skole og undervisning.
- Jeg er på den galej, der siger, at pengene skal bruges på undervisning af børnene, siger sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF) og understreger desuden, at det er for tidligt at begynde at træffe beslutninger om de ekstra penge.

Kollegaen Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, er på linje med Ninna Thomsen. Hun nævner muligheden for at få ekstra pædagoger, undervisningsassistenter eller flere lærere ind i undervisningen – alternativt at nogle af pengene kan gå til efteruddannelser.

I Odense mener børn- og ungerådmand Brian Dybro (SF) også, at pengene skal blive i hans område.
- Vi står lige nu over for nogle kæmpe udfordringer, hvor vi skal spare 200 millioner kroner. Vi får nogle ekstra penge i forbindelse med lockout, og jeg synes, det er oplagt, at de penge bliver brugt på børn- og ungeområdet, siger han til DR Fyn.

Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) siger til Dagbladet Roskilde:
- Lockouten er ikke en spareøvelse, og de penge, vi sparer i løn, skal ikke finansiere noget som helst andet.

Senere udgifter
En anden grund til at være påpasselig med at skyde lærerpengene ind i andre kommunale budgetområder er, at kommunerne er forpligtiget til at levere et vis minimumtimetal i folkeskolen. Og hvis man kommer under det i forbindelse med lockouten, skal eleverne sidenhen have de tabte undervisningstimer.

- Derfor vil nogle af de udgifter, der bliver sparet på nuværende tidspunkt, falde igen på et senere tidspunkt i kommunerne, når man skal kompensere eleverne for de timer, de har mistet, siger Kurt Houlberg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lockout-millioner-giver-luft-i-kommunebudgettet

GDPR