dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: (Fra venstre) Direktør i Danske Vandværker Susan Münster, bestyrelsesmedlem i Tejn Vandværk Claus Larsen, bestyrelsesmedlem i Tejn Vandværk Bente Holm, næstformand i Tejn Vandværk Mikkel Mortensen, bestyrelsesmedlem i Tejn Vandværk Reno Kuhre, driftsleder i Tejn Vandværk Thorbjørn Gjessing og landsformand i Danske Vandværker Jan Andersen.
Danske Vandværker

Lille vandværk hædres for at arbejde kompetent og dele sine succeser

Ambitiøst og veldrevet bornholmsk vandværk får Danske Vandværkers årlige pris.
22. MAR 2023 6.07

BORNHOLM: Vandværksmedlemmer fra hele landet har peget på Tejn Vandværk som vinder af årets vandværkspris 2023, der skal fremhæve og synliggøre det ekstraordinære vandværksarbejde. Der var indstillet 20 vandværker til prisen. 

I Tejn er det blandt andet lykkedes at sammensætte en bred og kompetent bestyrelse, som har forskellige aldersgrupper, køn og kompetencer repræsenteret. Det har gjort vandværket i stand til at gennemføre en udbygning som en total entreprise, som har holdt sig inden for budget og tidsramme – uden brug af eksterne rådgivere og med en kort tilbagebetalingstid. 

I bestyrelsen arbejder man ikke alene aktivt med FN’s verdensmål 6 om rent drikkevand, men også med evaluering og udvikling af bestyrelsesarbejde og kodeks for godt bestyrelsesarbejde. Tejn Vandværk er god til at dele sine succeser på de sociale medier og skaber positiv synlighed i lokalområdet, når der f.eks. inviteres til rejsegilde, og når gode resultater med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) bliver delt. 

Professionelt

Tejn Vandværk indgik 2018 frivillige aftaler omkring sine boringer og havde ved årsskiftet indgået tinglyste aftaler for alle tre kildepladser med alle 11 lodsejere. Da vandværket skulle udbygges, var et af kriterierne, at det nye design skulle spare energi, og forventningen er en besparelse på 30 pct. i udpumpning.

Et såkaldt SRO-anlæg, der styrer og overvåger vandværkets aktiviteter gør, at Tejn Vandværk kan bruge sin store tankkapacitet som energibatteri. Der bliver arbejdet på at kombinere batteri, nødgenerator og solceller: Taget på den nye bygning er dimensioneret til solceller, som skal lade batterierne op til nødforsyning og levere grønnere og billigere energi.  

Tejn Vandværk vægter desuden samarbejde højt og har etableret forsyning til to nabovandværker. 

- Tejn Vandværk er et strålende eksempel på et vandværk, som har en professionel tilgang til bestyrelsesarbejdet og gør en stor indsats for en grøn og bæredygtig vandforsyning. Det er meget inspirerende at besøge dem og høre om deres arbejde, fortæller landsformand Jan Andersen, der overrakte prisen.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lille-vandvaerk-haedres-for-at-arbejde-kompetent-og-dele-sine-succeser

GDPR