Letbanen har det fortsat svært på Djursland

KORT NYT14. JAN 2020 9.36

NORDDJURS / SYDDJURS / AARHUS: Djursland blev lovet, at letbanen til Aarhus ville køre to gange i timen i 2018, men må fortsat nøjes med det halve. Borgere og politikere på Djursland er mildest talt frustrerede over, at Letbanen endnu ikke kører som planlagt, skriver TV2 Østjylland.

- Arbejdet var planlagt til for to år siden, og vi har i årevis arbejdet for krydsningsspor og for halvtimedrift, men det kan stadig ikke lade sig gøre, så det er for dårligt, siger byrådsmedlem i Syddjurs Kirstine Bille (SF).

Problemet er, at stationen i Trustrup skal bygges om, for at togene kan passere hinanden, men hvornår det sker, er der ingen, der kan svare på - hverken regionen eller direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, der 'ikke har et slag på tasken, men ved, at letbanen er ret tæt på at have lavet en aftale med leverandørerne'.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt