
- Jeg anerkender, at sygeplejersken, skolelæreren, politibetjenten, bibliotekaren, pædagogen og sosu-medhjælperen har for lidt i rådighedsbeløb, men i stedet for at give en høj lønstigning, som bliver ædt op af inflationen, så var det jo bedre, at vi gav en skattelettelse, som kommer alle til gode.
- Vi gør Danmark en tjeneste ved eksempelvis at give en skattelettelse på 500 kr. i stedet for at give 1000 kr. mere om måneden i lønstigning. Det giver jo det samme.
Sikker på et kompromis
De Konservative er tidligere gået målrettet efter at lette topskatten, så marginalskatten kommer ned på 50 pct., men selvom skatteordføreren afviser at diskutere teknik forud for regeringens kommende skatteforhandlinger, så lægger han nu tydeligvis op til at lette både i toppen og i bunden af skatteskalaen for dem, der er i arbejde.
- Vores fokus vil være, at Christiansborg allierer sig med overenskomstforhandlingerne, så man koordinerer det og ser på rådighedsbeløbet og ikke blot hæver lønnen med nogle procenter, som derefter bliver ædt op af inflation. Det, jeg kan love er, at vi vil øge arbejdsudbuddet. Det skal være meget, meget, meget mere attraktivt at træde ind på arbejdsmarkedet og mindre attraktivt at træde ud. Jeg er sikker på, at både Dansk Folkeparti og Venstre vil komme med deres ønsker, og vi vil kunne lave et kompromis, der kommer alle de forskellige lønmodtagergrupper til gode, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.