dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Trine Agerbæk, der er lærer på Vestre Skole i Grindsted, stod blandt andet for at afholde en workshop med fokus på, hvordan Vestre Skole arbejder med Playful Learning og projektbaseret læring.
Billund Kommune

Legende tilgang fra Billund til resten af verden

Alle skoler i Billund Kommune arbejder med såkaldt Playful Learning, og en af dem har nu fortalt om erfaringerne på en konference i USA.
2. APR 2024 14.54

BILLUND: Deltagere på en konference i San Diego i USA fik for nylig inspiration fra Billund, oplyser kommunen.

En af kommunens skoler, Vestre Skole i Grindsted, var repræsenteret på konferencen for at formidle erfaringer fra arbejdet med såkaldt Playful Learning og projektbaseret læring. I Billund er det en transformation, som alle kommunens skoler er i gang med.
 
Lærer Trine Agerbæk stod på konferencen ”Deeper Learning” for en workshop om Playful Learning, som skolen har arbejdet med siden august. Principperne dækker nu al undervisning på skolen, og 60 procent af tiden er direkte projektorienteret.

- Gennem Playful Learning bliver eleverne dygtigere til selv at komme på ideer og løsninger - i stedet for bare at huske og gentage det, de hører, forklarer borgmester Stephanie Storbank (V) om metoden.

Vestre Skole har i forbindelse med arbejdet med metoden opnået rigtig gode resultater i den nationale sprogvurderingstest, hvor børnehaveklasseelever scorede 100 pct.  Fem grundprincipper styrer undervisningen, nemlig mening, begejstring, social involvering, eksperimenter og aktiv deltagelse, og gennem projektbaseret undervisning trænes eleverne i bl.a. at kunne fordybe sig og præsentere deres budskaber.

"Klods Hans" med benspænd

  • Workshoppen på San Diego-konferencen tog udgangspunkt i et projekt om H.C Andersens eventyr ”Klods Hans”.
  • Fokus var på, hvordan man kan arbejde med Playful Learning og projektbaseret læring i et klasserum med mange forskellige kulturer og sprog.
  • Afslutningsvis skulle deltagerne læse og fremvise eventyret, men med benspænd, som viser, hvordan man kan arbejde med en tekst, selvom ikke alle kan læse og forstå teksten.
  • På Vestre Skole viste ”Klods Hans” eleverne, at vi alle kan bidrage med noget, og hvor vigtigt det er, at man værdsætter sig selv. Med dette udgangspunkt lavede eleverne produkter, som viste det gode og det svære, som vi alle indeholder.
  • Eleverne kom omkring fx det svære ved at være ny i et fremmed land, forskellige styreformer i verden og eventyrgenren.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/legende-tilgang-fra-billund-til-resten-af-verden

GDPR