dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Laveste restanceniveau i Ringkøbing-Skjerns historie

To påmindelser til husejere, der ikke betaler, har bragt kommunens ejendomsskattegæld ned til laveste niveau nogensinde
6. JUN 2018 8.46

RINGKØBING-SKJERN: Efter at Ringkøbing-Skjern har overtaget inddrivelsen fra SKAT, er borgenes ejendomsskattegæld til kommunen faldet til det laveste niveau nogensinde, oplyser kommunen.

- Det glæder mig, at der er en god vilje til at betale sin ejendomskat. Det betyder noget i den samlede økonomi: Hvis pengene ikke kommer ind, så mangler vi dem til at finansiere serviceudgifterne, siger Hans Østergaard (V), borgmester og formand for økonomiudvalget, der på det seneste udvalgsmøde er blevet opdateret på situationen.  

Betalingen kører glat for langt størsteparten af den samlede ejendomsskat på 390 mio. kr. fra de cirka 37.000 ejendomme, der findes i kommunen. Men har ejeren frameldt sig PBS, kan det ske, at skatten ikke bliver betalt til tiden. Det er her kommunens økonomiafdeling træder til med to påmindelser om at huske at betale, før sagen overgår til en advokat.  

- Lod vi være med at gøre noget, ville vi årligt stå og mangle 10 til 12 mio. kr. i kassen, eller hvad der svarer til 20 lærere om året, siger Jan Aas Christensen, økonomichef.  

Overtog opgaven fra SKAT
Siden 2017 har kommunens folk stået for inddrivelsen af ejendomsskatten - en opgave, der tidligere lå hos SKAT. Det har ført til det laveste niveau af restancer i kommunens historie. Det er planen, at opgaven igen skal overgå til SKAT i 2021.  

- Jeg kan godt undre mig lidt over, at en skat, der udskrives af og går til kommunen, skal administreres på statsligt niveau. Vi har til fulde vist, at vi kan håndtere opgaven effektivt, og jeg vil gerne rose vores økonomiafdeling for den måde, de har grebet opgaven uden at det har kostet ekstra mandetimer, siger Hans Østergaard.  

Cirka 100 sager ender hos advokaten om året, og i omkring 20 tilfælde er udgangen en tvangsauktion.  


Kommunen opkræver ejendomsskat fra cirka 37.000 ejendomme. Det beløber sig årligt til cirka 390 mio. kr.  

Ejendomsskatten - også kaldet grundskyld - ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune på 31 promille.
 
 
 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/laveste-restanceniveau-i-ringkbing-skjerns-historie

GDPR