dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lars Hedegaard melder sig ud af DF

Den omstridte formand fra Trykkefrihedsselskabet har kappet forbindelsen til Dansk Folkeparti for ikke at belaste partiet
KORT NYT
29. JAN 2010 13.06

 

 

Lars Hedegaard tog overskrifterne i flere dage kort før jul, da han udtalte, at 'pigerne i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, fætre eller fædre'. Efter stærk kritik præciserede Hedegaard i en pressemeddelelse, at han ikke talte om alle muslimer, men der var skaden sket, skriver Altinget.dk

Sagen blev hurtigt en belastning for Dansk Folkeparti, fordi de to folketingsmedlemmer Søren Krarup og Jesper Langballe begge er medstiftere af Trykkefrihedsselskabet, mens DF-leder Pia Kjærsgaard sidder i selskabets rådgivende organ.

Sagen spidsede yderligere til, da Søren Krarup direkte bakkede op om Hedegaard. Derimod lagde Pia Kjærsgaard - efter flere dages tavshed - afstand til Lars Hedegaard.

Det er dog ikke skuffelse over DF-lederens afstandtagen, der har fået Lars Hedegaard til at forlade partiet:

- Jeg har ikke noget at udsætte på Pia Kjærsgaards bemærkninger. Men jeg synes, det er synd, hvis Dansk Folkeparti skal hænges op på mine meninger og udtalelser. Det fortjener de ikke, siger Lars Hedegaard til Altinget.dk

tj

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lars-hedegaard-melder-sig-ud-af-df

GDPR