
LANGELAND: Siden 2010 har den lokale langelandske erhvervsmand Nikolaj Østa ejet domænenavnet visitlangeland.dk, hvorfra han udlejer sommerboliger og både i Spodsbjerg og Rudkøbing. Men nu har Langeland Kommune meddelt ham, at kommunen vil gøre krav på domænet. Det skriver TV2 Fyn.
Kommunen mener, at domænenavnet vildleder turister og turistaktører, fordi hjemmesiden ikke har noget at gøre med VisitLangeland, der er en del af VisitDenmark. I 2021 skiftede den kommunale turistafdeling navn til VisitLangeland, og kommunen mener, at det er i strid med god donæneskik, at erhvervsmanden ejer domænet.
I et brev til Nikolaj Østa henviser kommunen til en sag fra Aalborg i 2008, hvor Klagenævnet for Domænenavne afgjorde, at et domæne skulle overføres til VisitAalborg. Aalborg fik medhold, fordi den oprindelige ejer af domænet ikke brugte det, og det var tydeligt, at det alene var opkøbt med henblik på videresalg. Langeland Kommune mener, at dette danner præcedens for deres krav på visitlangeland.dk. Nikolaj Østa er dog uenig og kalder kommunens ageren for "rockermetoder".
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.