dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Odenses bymidte skal gøres endnu mere attraktiv med kunst, kultur og turisme som de store drivkræfter.
Odense Kommune

Fornyelse af Odenses bymidte skal ske med kunst og natur i fokus

En analyse kommer med seks anbefalinger til det fremtidige arbejde med en helhedsplan.
30. MAJ 2024 15.25

ODENSE: Seks anbefalinger i en ny analyse af Odense bymidtes rum og liv peger overordnet på, at kunst, kultur og grønt på nye måder skal ses og mærkes mere i byens rum og skabe særlige oplevelser af høj kvalitet – hele året. 

By- og Kulturforvaltningen har fået udarbejdet analysen, og den er netop blevet præsenteret for By- og Kulturudvalget, oplyser Odense Kommune.

- Vi skal tænke i helheder for at udvikle vores byrum og bringe nye steder i spil. Kulturen skal være med til at gøre vores byrum levende, og passager, stræder og baggårde kan give helt særlige oplevelser. Det skal vi nu arbejde videre med, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

Nødvendigt samarbejde

Analysen skal bruges i det videre udviklingsarbejde med en samlet, helhedsorienteret plan for bymidten. 

- Analysen peger blandt andet på, at kunst, kultur og turisme bliver det drivende i udviklingen af en oplevelsesrig bymidte, og her kan netværket af passager binde byen bedre sammen, skabe liv uden for de store hovedfærdselsårer og give anledning til at gå på opdagelse. Det kræver nye og fælles samarbejder, hvis vi skal udfolde de store potentialer, byen gemmer på, siger Lisbeth Feldskou, projektleder i By- og Kulturforvaltningen.

Arkitekt og byrumsekspert Jan Gehl har givet sit bidrag til bymidtens udvikling sammen med borgere, foreninger og aktører fra Odense, og selve analysen er udarbejdet af Bark Rådgivning i samarbejde med Odense Kommune.

De seks anbefalinger

  • Øg kvaliteten i kulturen og skab mere kultur i byens rum
  • Styrk det særlige og styrk samarbejde og synergi
  • Skab plads til flere grønne og blå åndehuller
  • Skab et mere fintmasket og oplevelsesrigt fodgængernetværk
  • Skab en mere oplevelsesrig bymidte for lokale og turister
  • Brug byens rum som dagligstue og skab lokale mødesteder

Læs Byrums- og bylivsanalysen her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fornyelse-af-odenses-bymidte-skal-ske-med-kunst-og-natur-i-fokus

GDPR