
Vestre Landsret har fredag afgjort, at den 48-årige Adam Mirsepasi skal straffes med fængsel i tre år og seks måneder for overfaldet. Retten i Viborg idømte ham tidligere tre år og 11 måneders fængsel.
Samtidig straffes den 29-årige Deniz Mehmed Syuleyman med fængsel i to år og seks måneder. Tidligere fik han tre år. Således har landsretten nedsat straffen for begge mænd i ankesagen.
Omvendt har Mahmoudreza Mirsepasi, der bestilte overfaldet, fået øget sin straf med to år. Han skal derfor i fængsel i tre år og seks måneder.
Det var 37-årige Mahmoudreza Mirsepasi, som er den ældste mands bror, der betalte 50.000 kr. for det voldsomme overfald. Han var forretningsmand, og skattemedarbejderen havde givet ham problemer med nogle af hans selskaber.
Han bestilte overfaldet for at skræmme kvinden og få hende til at lempe på skatten i hans selskaber. Det var hans 47-årige bror, som slog og sparkede kvinden, mens den 29-årige holdt vagt.
Tidligt om morgenen den 14. marts sidste år forlod offeret sit hjem på en landejendom ved Silkeborg for at tage på arbejde hos Skat. Men ude i morgenmørket ventede en maskeret mand på hende.
Kvinden blev angrebet med slag og spark, og da hun lå værgeløs på jorden, fik hun flere spark i ansigtet og på kroppen, så hun brækkede både kæben og flere ribben.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.