I perioden fra 1. januar 2009 til 1. januar 2018 er aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med 3,8 år, og ligger nu på 42,2 år. I samme periode er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 46.041 eller med 6,2 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I alle byer med op til 99.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen også i denne periode. Den største stigning i gennemsnitsalderen er sket i landdistrikterne og de mindste byer med op til 999 indbyggere. I Hovedstadsområdet, hvor gennemsnitsalderen faldt med 0,3 år, faldt den i begyndelsen af perioden og har ligget stabilt siden 2011 med et aldersgennemsnit på 38 år. I samme periode er antallet af indbyggere i hovedstadsområdet steget med 141.324 eller 12,1 pct.
Gennemsnitsalderen i byerne med mellem 100.000 og 999.999 indbyggere, dvs. de tre store byer Aarhus, Aalborg og Odense, er stort set uændret for hele perioden.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.