dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lærervikar bortvist efter skældud med racistiske undertoner

KORT NYT
21. NOV 2022 14.55

FAVRSKOV: En lærervikar på en folkeskole i Hammel er blevet bortvist med øjeblikkelig virkning efter skældud med racistiske undertoner mod en tosproget elev i 7. klasse, som hun beskyldte for ikke at koncentrere sig, skriver Lokalavisen Favrskov.

"Hvor kommer du fra, for du tror, du skal styre det hele herinde. (-) Er du fra Iran eller Irak, for de skaber sig faktisk sådan dernede", lød nogle af udsagnene, der er dokumenteret på en lydoptagelse. Kommentarerne fik eleven til at forlade klassen med flere klassekammerater efter sig, og efter kontakt til en lærer og skolelederen blev lærervikaren bortvist.

Skoleleder René Guldbrandsen kalder i en besked til forældrene på Aula episoden for en chokerende og grænseoverskridende oplevelse for eleverne. De blev sendt hjem efter episoden og har efterfølgende haft brug for at få bearbejdet oplevelsen. Lærervikaren havde ved ansættelsen fortalt, at hun havde arbejdet på efterskoler og højskoler og var læreruddannet, skriver skolelederen til forældrene.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/laerervikar-bortvist-efter-skaeldud-med-racistiske-undertoner

GDPR