Kommunerne arbejder målrettet med at udvikle lærernes kompetencer, så de kan opfylde skolereformens mål om at have lærere med undervisningsfagskompetence i alle fag. Men det har kun en meget lille effekt på elevernes faglige niveau i 6. klasse og ingen målbar effekt i 9. klasse. Det viser en ny rapport fra KORA.
I år 2020 skal der stå en lærer med undervisningsfagskompetence - det, der tidligere hed linjefag - bag katederet i 95 pct. af timerne i folkeskolen. Sådan lyder en af målsætningerne i folkeskolereformen.
En ny rapport, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet, giver en status på, hvordan det går med at udvikle lærernes kompetencer og nå målene ude i kommunerne og på skolerne. Undersøgelsen viser, at kommuner og skoler arbejder systematisk og strategisk med at udvikle både lærernes og skolepædagogernes kompetencer.
Analysen ser også på, hvilke effekter lærere med undervisningsfagskompetencer har på elevernes faglighed. Her viser tallene en lille positiv effekt på elevernes læring i 6. klasse, men man kan ikke måle nogen effekt på elevernes faglige niveau i 9. klasse. Og lærere med undervisningsfagskompetence har ingen målbar sammenhæng med elevernes faglige interesse og deltagelse i undervisningen - uanset klassetrin.
- Det overrasker os faktisk ikke, at vi finder, at lærere med undervisningsfagskompetence har så begrænset effekt på elevernes læring og faglige engagement. Man har set lignende resultater i andre undersøgelser, også internationalt, siger seniorforsker Bente Bjørnholt, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
Svært for små kommuner
I forbindelse med folkeskolereformen blev der afsat 1 mia. kr. til at kompetenceudvikle lærerne for at nå målet om at have lærere med undervisningsfagskompetence i 95 pct. af alle timer. Og både kommuner og skoler er i fuld gang.
Kommunerne udstikker i høj grad rammerne, men de inddrager også skolelederne, og professionshøjskolerne spiller en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle lærernes kompetencer. En række kommuner samarbejder med professionshøjskolerne om at få udbudt særlige undervisningsforløb, som er målrettet de enkelte kommuners behov.
- Det fungerer godt for store kommuner, som selv kan fylde et helt kursushold med for eksempel fysiklærere. Men det kan være svært at gøre for små kommuner eller kommuner, som har lagt det ud til den enkelte skole at beslutte, hvordan de ønsker at kompetenceudvikle deres lærere, siger Bente Bjørnholt.
KORA har beregnet, at det vil koste op til 471 mio. kr. at nå målet om lærere med undervisningsfagskompetence i 95 pct. af alle timer. Ud af det går cirka ca. 318 mio. kr. til deltagerbetaling og cirka 153 mio. kr. til taxametertilskud til professionshøjskolerne. Oveni dette vil der være en tung udgiftspost til vikardækning for lærerne, når de er på kursus. Udgiften til vikarer kan potentielt overstige udgiften til deltagerbetaling og taxametertilskuddet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
