Lægeforeningens formand Rudkjøbing stopper til april

KORT NYT24. JAN 2020 6.09

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, stopper efter fem år på posten. Med sine 34 år var han den yngste formand i Lægeforeningen hidtil, da han blev valgt. Den officielle afsked sker i forbindelse med foreningens repræsentantskabsmøde i april. Det oplyser Lægeforeningen i en pressemeddelelse.

- At være formand for landets læger er utroligt meningsfyldt. Derfor har det heller ikke været en nem beslutning, men tidspunktet er det rigtige for mig nu, siger Andreas Rudkjøbing i pressemeddelelsen om sin fratrædelse og kalder det 'et godt tidspunkt at give stafetten videre'.

Andreas Rudkjøbing havde egentlig muligheden for at blive som formand frem til april 2021. På det tidspunkt ville han i så fald have været formand i seks år, hvilket er det maksimale antal år ifølge Lægeforeningens regelsæt. Andreas Rudkjøbing skal nu i stedet færdiggøre sin uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin, fremgår det af pressemeddelelsen. Lægeforeningens nye formand bliver valgt på Lægeforeningens repræsentantskabsmøde 24. og 25. april i Aarhus.

Ritzau

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt