

I januar besluttede Danmarks Lærerforening at kaste fem millioner kroner i et stort, landsdækkende læse-projekt. Lærerforeningen tog så at sige sagen i egen hånd efter den megen debat om læse-niveauet i folkeskolen. Nu kommer så et konkret tilbud til skolerne.
I forbindelse med læseprojektet 'Vi læser for livet' har Danmarks Lærerforening nu åbnet for ansøgning om to konkrete tilbud til skolerne. Tilbudene kan bygge videre på allerede igangsatte forløb eller være inspiration til at komme i gang med faglig læsning og skrivning, oplyser DLF i en pressemeddelelse.
Tilbuddet 'Lån en ekspert' omfatter et gratis oplæg om faglig læsning og skrivning af to timers varighed samt seks efterfølgende konsulenttimer på skolen. Ansøgningsfristen er den 2. maj 2011.
Fem skoler får mulighed for at få støtte til et lidt større projekt om faglig læsning og skrivning. Tilbuddet omfatter 16 undervisningstimer af en faglig ekspert på området samt efterfølgende 10 konsulenttimer på skolen. Ansøgningsfristen er den 4. april 2011.
Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Dorte Lange, opfordrer skolerne til at benytte sig af tilbuddene.
- Jeg håber, at skolerne vil benytte sig af dette gratis tilbud som en hjælp til lærere i alle fag, så de får bedre mulighed for at sætte fokus på faglig læsning, siger Dorte Lange.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.