FOLKETINGET: Regeringspartiet Liberal Alliance vil ikke garantere enig opbakning til regeringens forslag om tildækningsforbud, det såkaldte burkaforbud, skriver DR. Enighed imellem de deltagende partier er ellers normalt en betingelse for at være i regering, men LA har stillet sine medlemmer frit, og derfor vil flertal af partiets folketingsgruppe gå imod regeringens linje, når forslaget skal til afstemning i Folketingssalen.
Partiet har 13 medlemmer af Folketinget. Fem af dem er ministre og støtter ifølge Liberal Alliances politiske ordfører Christina Egelund forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl, oplyser han selv i en sms.
Det står ikke umiddelbart klart, hvad Socialdemokratiet vil stemme, og dermed er det uvist, om der faktisk kan samles flertal for forslaget i det samlede Folketing. Det fremgår af forslaget, at overtrædelse ikke skal koste fængselsstraf, som der var lagt op til, men i stedet give bøder på op til 10.000 kr. ved gentagne overtrædelser. Spørgsmålet om bøde eller fængsel ved gentagne overtrædelser har været et stridspunkt i regeringen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.