
I flere kommuner er der store forskelle på, hvordan vælgerne stemmer på de enkelte afstemningssteder. Det viser en analyse foretaget af kommunen.dk, som har målt, hvor meget resultaterne fra de enkelte afstemningssteder adskiller sig fra kommunens samlede resultat.
- Det viser, hvorvidt kommunerne har en fælles dagsorden, der gælder hele kommunen i det politiske arbejde, vurderer Flemming Juul Christiansen, lektor i kommunalpolitik ved Institut for Statskundskab på RUC.
De store forskelle viser blandt andet, hvorvidt der opereres med mange underdagsordner i kommunalbestyrelsen, vurderer lektoren. Ifølge borgmestrene i de tre kommuner, hvor afstemningsstederne divergerer mest fra hinanden, er de store forskelle primært et resultat af, at lokallisterne står meget stærkt på enkelte afstemningssteder.
I landets fjerdemindste kommune målt på indbyggertal, Ærø, kunne der stemmes på i alt tre afstemningssteder - Marstal, Ærøskøbing og Søby. På afstemningsstedet Marstal fik Det Konservative Folkeparti 31,4 procent af stemmerne mod 17,5 procent samlet i hele kommunen - en forskel på 13,9 procentpoint.
På øens to andre afstemningssteder, Ærøskøbing og Søby, fik partiet markant færre stemmer - henholdsvis 4,5 og 7,2 procent. Afstemningsstederne Ærøskøbing og Søby adskilte sig fra det samlede resultat ved at levere markant flere stemmer til Venstre.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele historien her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.