
Slots- og Kulturstyrelsen vil skabe kulturelle fællesskaber og styrke det aktive medborgerskab med lokalt samarbejde mellem boligsociale aktører som beboerforeninger samt kommuner og kunst- og kulturaktører. Til det formål har fire nye projekter nu fået støtte for i alt fem mio. kr. fra Puljen til kunst og kultur i udsatte boligområder 2021, skriver styrelsen.
- Der er en stor vilje i de udsatte boligområder til at arbejde med at styrke inklusion, kulturel deltagelse og beboerdemokrati – og også et blik for at adressere uligheden i brug af og adgang til kunst- og kulturaktiviteter, siger Slots- og Kulturstyrelsens konstituerede enhedschef, Lotte Bjerre Kristoffersen.
Alle projekterne har baggrund i udsatte boligområder og skal fremme dialog og demokrati. Projekterne løber over tre år og indebærer en bæredygtighedsstrategi for kultur, det sociale, miljø og økonomi.
De fire projekter, der nu får støtte, er:
- Al Verdens Kunst - Gl. Jennumparken og Glarbjergvejområdet i Randers Nordby. Her er der blevet bevilliget 1.193.000 kr. til at få forskellige former for kunst og kulturaktiviteter ind i de to udsatte områder. Projektet skal finde nye måder for kunst og kultur at styrke medborgerskab.
- Identitetsskabende kunst - når unges fortælling skaber social innovation - Mjølnerparken i København. Her skal unge gennem egne fortællinger skabe identitetsskabende kunst og fremme den demokratiske samtale og fællesskaber, der kan skabe forandringer i lokalområdet. Der er blevet bevilliget 524.206 kr.
- Kulturfrontløber i Sønderborg – en vej til aktivt medborgerskab for unge i udsatte boligområder - Nørager/Søstjernevej-kvarteret i Sønderborg. Formålet er at få unge til at blive kulturelle frontløbere, der skal bygge bro til kulturlivet, ved selv at producere kunst og kultur. Her skal de unge få erfaringer med aktivt borgerskab og deltagelse i kulturlivet. Der er blevet bevilliget 1.259.874 kr. til projektet.
- Tekstil i Tingbjerg – aktivt medborgerskab gennem håndarbejde - Tingbjerg i Brønshøj. Her skal tekstilkunst, kunsthåndværk, håndarbejde og livshistorier skabe et aktivt medborgerskab primært blandt kvinder. Beboerne skal selv skabe kunsten og finde nye måder at samarbejde på og skabe fællesskaber. Der er blevet bevilliget 1.969.920 kr.
Foto: Ida Brændholt Lundgaard
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.