Kun hver femte pædagog arbejder til pensionsalderen

I sidste uge hævede Folketinget planmæssigt pensionsladeren til 70 år. Men selvom den nuværende pensionsalder er på 67 år, er der mange pædagoger, som forlader faget og arbejdsmarkedet, inden de når den alder.

Det viser en ny analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Bupl og PBU, Pædagogernes Pension.

Tal fra 2023 viser, at det kun er hver femte (19,6 pct.) af pædagogerne, som ikke modtager en offentlig ydelse, når de 66 år.

For skolelærere er det mere end halvdelen (54,6 pct.), som ikke modtager en offentlig ydelse som 66-årig. 

Et flertal af pædagogerne benytter sig af efterlønnen til at trække sig tilbage før tid. Næsten en tredjedel (32,3 pct.) vælger efterløn som 64-årig. I takt med alderen nærmer sig pensionsalderen vælger flere og flere efterløn. Således har næsten halvdelen valgt efterløn (47,2 pct.) som 65-årig, mens 58,9 pct. er på efterløn som 66 årig. 

Hvis efterlønnen stadig findes i 2040, vil det være muligt at komme på efterløn som 67-årig, hvis de nuværende regler fortsat er gældende.  

Analysen viser også, at en stor del af pædagogerne er helt eller delvist ude af arbejdsmarkedet endnu tidligere.

Hver femte pædagog (19,4 pct.) får en varig ydelse, som fx førtidspension, seniorpension, ledighedsydelse eller er i fleksjob som 60-årig. 

Derfor kritiserer Bupl’s formand Elisa Rimpler, at Folketinget nu har hævet pensionsalderen uden at indføre tiltag, der skal være med til at sikre bedre arbejdsvilkår, som kan medvirke til, at flere kan blive på arbejdet i længere tid. 

- Som det er nu, forlader de fleste pædagoger arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Hvad nytter det så at hæve pensionsalderen, siger Elisa Rimpler.

esl