Kun 40 øre af 100 sundhedskroner går til forebyggelse

- Regeringen fokuserer ensidigt på investeringer i det behandlende sundhedsvæsen, selv om flere og flere opgaver glider over til kommunerne fra sygehusene. Det nære sundhedsvæsen er fuldstændig fraværende i regeringens vision. Det er hverken rimeligt eller fornuftigt.

- Den kommunale forebyggelsesindsats bidrager til færre sygehusindlæggelser. Den udvikling skal fremmes. Derfor foreslår vi en ny finansieringsmodel, der giver det forebyggende arbejde en helt anden placering i dansk sundhedspolitik, siger KL's formand Jan Trøjborg (S) i en pressemeddelelse.

Den nye finansieringsmodel lanceres i et helt nyt sundhedspolitisk udspil, som KL offentliggør i dag, torsdag.

- Modellen har to formål: Den skal rette op på den ubalance, der i dag findes i sundhedsvæsenet, fordi kommunerne i dag ufinansieret varetager en lang række opgaver på sundhedsområdet. Samtidig skal den imødekomme de fremtidige udfordringer og forventninger, kommunerne vil møde, når de skal aflaste 'supersygehusene' gennem en effektiv forebyggelsesindsats, siger Jan Trøjborg.

Direkte statslig finansiering af kommunernes sundhedsopgaver
KL foreslår, at staten øger den direkte finansiering til kommunerne. Det kan enten gøres ved at hæve bloktilskuddet eller give kommunerne et tilskud, der mere eller mindre er øremærket de kommunale sundhedsopgaver.

- Vi respekterer de stramme offentlige udgifter. Derfor lægger vi op til, at finansieringen skal ske via en omprioritering i den samlede sundhedssektor. Midlerne fra finansieringen skal bruges til at fastholde og udbygge den forebyggende indsats i kommunerne. Tiltagene aflaster samtidig sygehusene og dermed reduceres udgifterne i det regionale sundhedsvæsen, siger Jan Trøjborg.

Der bruges i dag en meget lille del af det samlede budget på forebyggelse. I 2011 budgetterede kommunerne med ca. 500 mio. kr. til forebyggelse og sundhedsfremme. Det svarer til, at for hver 100 kr., der bruges på sundhed, går ca. 40 øre til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse. Det er alt for lidt - de store ambitioner for den samlede sundhedsindsats taget i betragtning.

Kun symbolsk
Midlerne til forebyggelse er kun symbolske og matcher slet ikke behovet for at få mest mulig sundhed for pengene. Samtidig får kommunerne flere og mere komplicerede opgaver fra sygehusene.

Det er fx opgaver knyttet til ældre medicinske patienter, der ikke længere skal behandles på de specialiserede supersygehuse, men i nærmiljøet i kommunen. Og det er alle de kronisk syge, der ikke længere går til kontrol på sygehusene, men som i stedet går hos egen læge og modtager tilbud i kommunerne.

- Kommunernes forebyggelsesindsats kan forbedre sundhedstilstanden i befolkningen. Det kan være med til at mindske behovet for behandling. Men for at opnå denne åbenlyse gevinst, er der behov for en balanceret udvikling af hele sundhedsvæsenet. Det må regeringen indse, hvis den mener det alvorligt med målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse, siger Jan Trøjborg.

mou 

Læs KL's udspil "Et sundhedsvæsen i verdensklasse? Ikke uden kommunerne"

Foto: Fredericia Kommune