Igennem mange år har vi i Danmark haft rigtig gode og velfungerende egnsteatre. Det skyldes ikke mindst en fornuftig finansiering, hvor staten refunderede den lokale kommune 50 procent af udgifterne til egnsteatret. Dette system gav tryghed for både kommune og egnsteater. Med fire-årskontrakter vidste man, hvilke rammer man havde at udvikle sig under. På denne måde blev Danmark teatermæssigt gjort lidt mindre skævt i forhold til de meget store beløb, som staten støtter teatrene i København og andre storbyer med.
Kunststyrelsen meddelte i fredags, at staten næste år kun vil refundere 37 pct. af udgifterne. Det politiske flertal på Christiansborg har besluttet sig for en såkaldt Rammestyrings-model. Den bevirker, at der nu er en fastlåst sum på finansloven. En sum, som alle egnsteatre skal dele. Det betyder i praksis, at hvis der kommer højere udgifter til egnsteatre i Kolding, Thisted og på Bornholm, så er det bl.a. Teatret Møllen og Haderslev Kommune, der rammes økonomisk.
I Haderslev er vi stolte af Teatret Møllen, der både er kendt og værdsat i resten af landet og internationalt. Kommunen havde besluttet at vise dette kontant, ved at hæve sit tilskud med 25 procent fra 2009 til 2010. Det drejer sig om 500.000 kroner. Og det er ganske mange penge for en kommune som Haderslev.
Det er ikke blot uheldigt, men kulturel fallit, hvis hele kommunens tilskud populært sagt forsvinder ud i den blå luft som følge af den reducerede refusionssats fra staten.
Lokal usikkerhed
Rammestyringen skaber stor lokal usikkerhed, og usikkerheden lægges udelukkende over på kommunerne. Fremover er der i princippet ingen nedre grænse for statens tilskud. Alligevel skal kommunerne garantere for det fulde beløb til egnsteatrene i fireårige aftaler. Det er ikke fair overfor de kommuner, som gennem en årrække hvert år har prioriteret børneteatret, og i samarbejdet med det lokale/ regionale teater har været med til at sikre - kultur i hele landet.
Udvalgsformanden frygter, at statens rammestyring økonomisk vil presse kommunernes indsats og forpligtelser også på de andre kulturelle opgaver.
- Jeg vil opfordre regeringen til at kigge på sagen igen og genindføre den faste refusionsprocent på 50 procent, så kommune og stat i fællesskab kan være med til at bevare egnsteatret som et levende teater for hele landet og i hele landet, siger Jens Chr. Gjesing.
Statens eget kunstråds særlige ”scenekunstudvalg” opfordrede i marts 2009 regeringen til at genindføre 50 procent refusionsordningen, inden en række kommuner og teatre får så store økonomiske problemer, at det går ud over teatrenes kvalitet. Men i fredags udmeldte kunstrådet så refusionsprocenten for 2010 til sølle 37 pct., hvilket er en katastrofe for ikke bare Møllen, men for hele det decentrale teaterliv i Danmark.
Teater ikke bare i storbyer
Også tidligere kulturminister Brian Mikkelsen udtalte ved rammestyringens indførelse at: 'Det er vigtigt for mig, at den nye rammestyringsordning ikke skaber økonomisk usikkerhed for teatrene' og 'de bevillinger til egnsteater, som blev sikret med finanslovsaftalen, er udtryk for massiv statslig prioritering af egnsteaterområdet. Det er det høje niveau, vi vil holde, og det er et niveau, jeg som kulturminister er rigtig stolt af.'
Rammestyringen skaber stor lokal usikkerhed, og usikkerheden lægges udelukkende over på kommunerne. Fremover er der i princippet ingen nedre grænse for statens tilskud. Alligevel skal kommunerne garantere for det fulde beløb til egnsteatrene i fireårige aftaler. Det er ikke fair overfor de kommuner, som gennem en årrække hvert år har prioriteret børneteatret, og i samarbejdet med det lokale/ regionale teater har været med til at sikre - kultur i hele landet.
- Genindfør den faste refusionsprocent på 50 procent, bevar og udbyg de mange gode egnsteatre, så vi undgår, at det gode teater bliver et storbyfænomen forbeholdt de rige kommuner, slutter Jens Chr. Gjesing.
Egnsteater er levende teater for hele landet og i hele landet!
Jens Chr. Gjesing (S), formand for Udvalget for Erhverv og Kultur i Haderslev
Foto: Teatret Møllen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.