Kun 12 kommuner har formået både at øge deres erhvervs- og bosætningsattraktivitet. Det viser en analyse fra Reg Lab, der har set på udviklingen over de sidste fem år. Til gengæld er der mange kommuner, der enten har øget deres erhvervs- eller bosætningsattraktivitet, hvilket kan være et fingerpeg om, at det er svært at forbedre sig på begge parametre samtidigt.

For at undersøge, hvad der gør, at nogle områder lykkes med at øge beskæftigelse og bosætning, har Reg Lab fået det norske forskningsinstitut Telemarksforsking til at udvikle en model, der kan vise, hvordan danske kommuner klarer sig i forhold til vækst i privat beskæftigelse og nettotilflytning, sammenlignet med hvad man kunne forvente. Modellen tager dermed højde for de strukturelle forudsætninger, de enkelte områder har for at udvikle sig og vokse.

Det er især kommuner, der ligger i pendlingafstand til København og Aarhus, samt Trekantområdet med Vejle og Middelfart, der klarer sig godt på begge parametre. Halsnæs ligger også højt på trods af sin yderbeliggenhed.

Samlet set går det dårligere end forventet i store dele af Vest- og Sydjylland og bedre end forventet i storbyområderne og deres pendleroplande.

Skævvreden balance

Balancen mellem land og by inden for den private beskæftigelse er blevet mere skævvreden end forventet i løbet af de sidste fem år, til fordel for storbyområderne. De områder, der har haft en højere vækst i den private beskæftigelse end forventet ud fra de strukturelle forhold, er ikke overraskende især storbyområderne og Trekantområdet, hvorimod yderområderne generelt klaret sig dårligere end forventet, med undtagelse af Hjørring, Læsø og Ringkøbing-Skjern.

Når det kommer til bosætningen, har flere forstadskommuner i Hovedstadsområdet og hele Vest- og Sydjylland haft en dårligere tilgang end forventet, hvorimod store dele af Sjælland, Fyn, Aarhus og Aalborg-området samt flere øer, især Langeland og Bornholm, har haft en større vækst i nettotilflytningen end forventet.

Ser man på yderområderne, tegner der sig en klar øst-vestopdeling, hvor Syd- og Vestsjælland samt Falster og Sydfyn har øget deres bosætningsattraktivitet, mens hele Vest- og Sydjylland har set et fald i attraktiviteten over de sidste fem år.

Attraktivitet er komplekst

Forskerne opererer med begrebet attraktivitet, som dækker over forskellen mellem et steds faktiske og forventede vækst, hvor der er taget højde for de stedspecifikke forholds effekt på væksten. Herudfra er det muligt at se, hvilke steder der har haft en høj erhvervsattraktivitet - altså større vækst end forventet i den private beskæftigelse, og hvilke steder der har haft en høj bosætningsattraktivitet - altså større vækst end forventet i nettotilflytningen.

Attraktiviteten skal ses som et samspil mellem mange faktorer, der vil være forskellige fra sted til sted. Nogle faktorer er givne og svære at påvirke, men andre kan man i større eller mindre grad påvike lokalt. Nogle af de væsentlige attraktivitetsfaktorer er priser på og udbud af boliger og erhvervsgrunde, udbud af offentlige servicetilbud, infrastruktur, kultur- og naturoplevelser og uddannelse. Derudover spiller lokal kultur og identitet og et godt omdømme også ind.

Reg Lab er en non-profit organisation stiftet af en række medlemsorganisationer og finansieret gennem medlemsbidrag. Medlemskredsen omfatter statslige myndigheder, regioner, kommuner, kommunesamarbejder, uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, erhvervsråd, klyngeorganisationer, brancheforeninger og interesseorganisationer samt private virksomheder.

sfe

Kun 12 kommuner har gjort sig mere attraktive med både erhverv og bosætning