dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kristendemokrater genopstår i to kommuner

Følg de seneste KD-nyheder fra Ikast-Brande, Billund, Brønderslev og Sønderborg, hvor partiet nu støtter Slesvigsk Parti.
1. SEP 2021 14.10

Ved KV13 havde Kristendemokraterne kandidater i 35 kommuner, ved KV17 i 39. Antallet for KV21 er endnu ikke godt at vide - men i hvert fald i yderligere to kommuner - Billund og Ikast-Brande - kommer partiet også på stemmesedlerne.

I Ikast-Brande skal man tilbage til KV05 for at finde kristendemokratiske kandidater - hele ti på listen - og Michael Fischer kom i byrådet i én periode. Nu er partiet genopstået, oplyser Horsens Folkeblad, og tidligere skoleleder Jens Erik Skals er spids på en liste med i alt otte navne.

I Billund skal man tilbage til KV09 for at finde det lille parti på stemmesedlen - her med tre kandidater, hvor ingen kom ind. Frits Simmelsgaard Kristensen, der frem til KV13 repræsenterede Venstre i byrådet, men ved det valg ikke blev genvalgt, er nu den nye KD-spids, oplyser JydskeVestkysten.

I Brønderslev har KD haft kandidater både ved KV13 og KV17 uden at komme ind, og nu oplyser Oplandsavisen, at der ligesom sidst er tre kandidater klar, og igen er Inge Marie Sonne spids.

Ifølge SønderborgNyt stiller Kristendemokraterne derimod ikke op i Sønderborg, men har valgt at råde folk til at stemme på Slesvigsk Parti. Ved KV17 havde KD tre opstillede her - og var i valgforbund med R, K og Slesvigsk Parti. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kristendemokrater-genopstaar-i-to-kommuner

GDPR