Kristendemokraterne har i dag blot seks byrådsmedlemmer fordelt på fire kommuner - men stiller ikke desto mindre kandidater op i hele 39 kommuner. Det fremgår af den samlede kandidatoversigt. I alt er der 128 fra Kristendemokraterne at finde blandt de ialt 9.556 kandidater.
Ved KV13 havde KD kandidater i 35 kommuner, hvoraf det ikke længere er lykkedes at finde folk i Gribskov, Høje-Taastrup, Lemvig, Assens, Struer og Morsø. Til gengæld er der nu udover i de kommuner, partiet stillede op ved KV13, opstillede i Fredericia, Greve, Hillerød, Mariagerfjord, Roskilde, Sorø, Varde, Vejen, Vordingborg og Aabenraa.
De seks nuværende byrådsmedlemmer fordeler sig med tre i højborgen Ringkøbing-Skjern samt en i Herning, Hedensted og på Bornholm. Ifølge landsformand Stig Grenov vurderer partiet, at der er 'gode chancer for at styrke os rundt omkring i landet og måske endda få et par regionspladser. Måske en enkelt borgmesterplads i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det går vi efter'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.