Krige, konspirationer og katakomber

Af Paul Hegedahl

Francesco Sorti og Rita Monaldi: 'Imprimatur',
Oversat af Nina Gross efter ‘Imprimatur';
Lindhardt og Ringhof, København 2009.
576 s., indb., fyldig dokumentation for kontakten
mellem pave Innocens XI og Vilhelm af Oranien,
diskografi over de musikstykker, der omtales i 'Imprimatur'.
kr. 349,95, inkl. moms
ISBN 978-87-11-43383-6.

På dknyt.dk har vi tidligere anmeldt bøgerne i 'Både- Og'-serien. De foregiver at være udgivet i 2035-2039 og være redigeringer af et manuskript, der er fundet på en 'antik' PC og skrevet i tiden 2001 - 2009. På den måde kan vores nutid betragtes i et vist perspektiv.

Her er så en bog - en spændingsroman, som er lidt mere end en spændingsroman - der gør brug af samme fremgangsmåde. Den giver udtryk for at være en beretning, der er skrevet i 2040 og være en beretning om begivenheder i Rom i tiden fra 11. september 1683 - 25. september 1683 - med efterfølgende beskrivelse af begivenheder i 1688 og 1699. Beretningen foregiver at være en dagbog skrevet i perioden, grundigt underbygget ved arkivstudier, og nu fremsendt som en del af en indstilling til Vatikanets Kongregation for Helgensager, der gerne vil helgenkåre pave Innocens XI (1676-89), som blev saligkåret i 1956. Det er en historisk kendsgerning - saligkåringen, som altid er det første skridt på vejen mod helgenkåring.

Det er en periode, der på mange måder trækker tråde både politisk, religiøst og kulturelt til dagens Europa. Det var efter Reformationen og den afgørende begivenhed var 'Slaget ved Wien' den 12. september 1683 efter to måneders osmannisk belejring af Wien. Alle vidste, at blev de kristne overvundet, ville konsekvenserne være særdeles alvorlige, men der foregik en række hemmelige forhandlinger bag kulisserne. Det var fx påfaldende, hvor dygtigt tyrkerne kunne anvende flere af de franske kamp- og belejringsteknikker.

Slaget stoppede den videre osmanniske fremmarch i Europa og markerede samtidig også begyndelsen på det Habsburgske dynastis politiske indflydelse. Men mange andre politiske spil og intriger - ikke altid entydigt katolikker mod protestanter - foregik og fik næring til videre udvikling. Der var fx kabalerne omkring Vilhelm af Oranien, statholder i Nederlandene, som blev konge (Vilhelm 3. af England og Vilhelm 2. af Skotland) fra 1689. Han var protestant og blev af den engelske opposition opfordret til at overtage magten fra den katolske Jakob 2. Han forblev en fast protestant og støttede helhjertet den kamp, der mere eller mindre skjult foregik mod den franske konge Solkongen Ludvig XIV fra store dele af de europæiske herskere - herunder også den daværende pave Innocens XI, født som Benedetto Odescalchi i en rig og indflydelsesrig bankierfamilie.

I Pestens tid
Romanen foregår, som nævnt, i Rom 1683. På gæstgiveriet Donzello omkommer en ældre fransk gæst på mystisk vis og andre bliver syge. Myndighederne har mistanke om, at pest er dødsårsagen, så de forsegler huset og pålægger gæsterne karantæne. Selv om der blandt nogle af gæsterne hurtigt opstår mistanke om, at dødsfaldet og sygdommen har andre årsager end pesten, spiller frygten for den og ønsket om at kunne kontrollere den en afgørende rolle for handlingen. Der er i virkelighed tale om et ønske om at kunne føre bakteriologisk krig.

De fleste af gæsterne, som er et temmelig repræsentativt udvalg af repræsentanter for tidens forskellige indflydelsesrige og indbyrdes konkurrerende bevægelser, bl.a. jesuitterne, er flyttet ind på kroen som led i en række hemmelige gøremål, som de nu må finde udveje for at gennemføre på trods af denne karantæne. Blandt gæsterne er også digtere, filosoffer og musikere. Den ene af bogens forfattere er musikuddannet og musikken spiller på mange måder en væsentlig rolle for handlingen. Især en meget smuk og mystisk rondo har en stor betydning - men der er mange spændende henvisninger til tidens musik - og til dens filosofi, astrologi og lægevidenskab, som ofte var temmelig sammenblandet. Den anden forfatter er religionshistoriker, så også her får vi autentisk viden om datidens religioner og forholdet mellem dem.

Allerede på de første sider får vi også en anelse om, at naturens kræfter vil spille ind på handlingen på et tidspunkt, da der opstår revner i den ene væg i den gamle kro.

De to hovedpersoner er Atto Melani, abbed, kastratsanger og hemmelig agent for Ludvig XIV og kroens altmuligdreng, som må overtage alle kroens funktioner, da også kroens ejer bliver syg. De arbejder sammen i bedste Sherlock Holmes og Dr. Watson stil - bortset fra, at det hurtigt viser sig, at Atto Melani ikke er den neutrale detektiv, der forsøger at opklare alle intrigerne og årsagen til dødsfaldet og sygdommen - men selv har temmelig blandede motiver. Og krodrengen er betydelig mere konstruktiv og selvstændig end Dr. Watson nogen sinde var. Og Melani opdager hurtigt, at han har brug for drengens skarpsindighed. Melanis kunnen som kastratsanger har gjort ham efterspurgt ved alle Europas hoffer og dermed særdeles egnet som spion. Det giver samtidig læseren et godt billede af livet i Europa på det niveau.

Det skal siges, at Atto Melani er en historisk person. Han blev født i 1626 i Pistoia, en lille by i Toscana. Atto og tre af hans seks brødre blev alle kastrerede for at bevare deres smukke sangstemmer. Også flere af de andre karakterer i bogen er helt autentiske historiske personer. Ligeledes har både kroen og de andre bygninger, hvori handlingen udspiller sig, eksisteret.

I deres jagt på opklaringen kommer Melani og krodrengen ned i de vidstrakte underjordiske gange i Rom, som har eksisteret fra byen blev grundlagt. Her møder de to 'corpisantaroer', Ugonio og Ciacconio, relikviejægere, som beskrives både spændende og med humor. Samarbejdet med disse bliver en væsentlig del af sagens opklaring. Sideløbende med opklaringen af sagen følger vi krodrengens romance med den kurtisane, der også bor på kroen.

Der er flere intriger inden i intrigen med planer om mord og bedrag, som udspiller sig over og under jorden i Rom og med mange henvisninger til andre europæiske magtcentre. Fx fortælles levende om de politiske rænker og kampe mellem Solkongens rådgivere Nicolas Fouquet og hans fjende Jean-Baptiste Colbert og mellem Ludvig den XIV, hans elskerinder og hans dronning Maria Theresa - en habsburger. Og de spiller ligeledes ind i handlingen på mange måder. Også tidens
digtere, først og fremmest La Fontaine, Moliere og Corneille og deres værker og betydning bliver bragt ind i billedet og forfatterne har moret sig med små henvisninger til 'De tre musketerer', og også Magritte 'Ceci n'est pas une pipe' har de fornøjet sig med. Det medvirker til den interessante historiske baggrund og hele bogens atmosfære.

Virkeligheden er mindst lige så spændende
Som sagt kan man følge den indflydelse begivenhederne i de år har på dagens Europa. Det gælder også på et meget specielt område. Imprimatur betyder på latin 'må trykkes' og er traditionelt det katolske kirkehierarkis godkendelsesstempel, som angiver, at der i en udgivelse intet forefindes, som strider imod Romerkirkens lære. At den med andre ord er politisk korrekt læsning for gode katolikker. Det viser sig nu tilsyneladende, at Vatikanet lægger alle mulige hindringer i vejen for den succes, som denne bog har fået. Den er trykt på mere end 20 sprog og udkommet i 60 lande. Men i Italien, hvor den udkom først i et omgående udsolgt oplag på 15.000 eksemplarer, er den udsat for chikane og boykot.

Årsagen er, ifølge forfatterne, at deres bog, som er baseret på fem års grundig research i mange arkiver, hvoraf en række af dokumenterne fremlægges som bilag til bogen, har de sandheder, som de har fundet og fremlagt, ødelagt Vatikanets planer om kanonisering af pave Innocens XI. Han blev, som nævnt, saligkåret i 1956 og siden var der ret stille om sagen. Men efter begivenhederne den 11/9 2001 genoptog Vatikanet overvejelserne, eftersom Innocens XI var kendt for sin kamp mod muslimerne i forbindelse med slaget om Wien. Men Imprimatur blev en sten i skoen på Vatikanet, da den udkom med sit kontroversielle, men veldokumenterede portræt af den pengegriske og korrumperede pave, der havde understøttet Vilhelm af Oranien og dermed medfinansieret protestanternes sejr i England, for profittens skyld. Han samarbejdede altså med en person, som dengang blev anset for kætter og den katolske kirkes dødsfjende.

Det forlag, der oprindelig udgav bogen i Italien, har trukket bogen tilbage og fjernet den fra sine salgslister. Det er det store forlag Mondadori, ejet af en vis Silvio Berlusconi og drevet af hans datter Marina Berlusconi. Ifølge forfatterne af 'Imprimatur' er forlæggeren Leonardo Mondadori en erklæret gudfrygtig katolik og medlem af Opus Dei - en logeagtig organisation, der arbejder for at styrke Romerkirkens magt.

Og historien gentager sig på mange måder. I dag udkommer forfatternes bøger - og så på italiensk til salg over internettet - på det hollandske forlag De Bezige Bij. Netop Holland var landet, hvor italienske forfattere i det 17. århundrede tyede til, for at undgå censur fra Kirken. Den anden historiske gentagelse er, at ifølge forfatterne, at den præst, som viede dem som var en fremtrædende sognepræst i Castelgandolfo, pavens sommerresidens, har måttet betale en pris. Han blev degraderet til almindelig præst og uden forklaring forflyttet til byen Constanta i Rumænien ved Sortehavets kyst. En symbolsk ostrakisme, kalder forfatterne det, for det var også hertil, at kejser August forviste digteren Ovid, som han beskyldte for at have afsløret hemmeligheder om kejserfamilien i sine skrifter. Om den historie kan man i øvrigt læse på dknyt.dk 30/03/09 En vidunderlig - vilkårlig - verden

Om forfatterne
Det italienske forfatterpar Rita Monaldi og Francesco Sorti er gift og bor nu med deres børn i Wien. Rita Monaldi har studeret klassisk filologi og specialiserede sig i religionshistorie, men har lige som Francesco Sorti arbejdet som journalist i en årrække. Han er uddannet musikhistoriker med speciale i barok.

De har udgivet to bøger mere, der ligeledes foregår i baroktiden: 'Secretum' og 'Veritas'. Planen er, at der skal udkomme en hel serie, der tilsammen danner sætningen: Imprimatur Secretum, Veritas Mysterium. Unicum - - - 'selv når en hemmelighed er trykt, er sandheden altid et mysterium. Det mangler blot - - - og så er der to bøger mere, der ikke har fået titel endnu.

Supplerende litteratur
30/03/09 En vidunderlig - vilkårlig - verden