En lang række fælles aktiviteter og kontroller mellem landets kommuner og SKAT har i 2011 givet gode resultater. Den fælles indsats har medført et resultat for kommunerne på 20 mio. kr., og for SKAT betyder det, at borgere og virksomheder har fået forhøjet deres skattepligtige indkomster med i alt 21 mio.kr.
- Vi har haft fokus på alle former for sociale ydelser, blandt andet har vi tjekket om selvstændige, der er meldt syge og er på dagpenge, alligevel sidder og arbejder, og vi har set virksomheder, der har udbetalt sort løn og samtidig har modtaget løntilskud fra kommunen, fortæller leder af projektet i SKAT, Ann Freiheit.
SKAT og kommunerne har været på fælles lokale aktioner og kontrolbesøg, så borgere og virksomheder er blevet mødt af både kommunale folk og skattefolk.
- Via samarbejdet med kommunerne har vi indsamlet og udvekslet viden, så vi på den måde har fået et skarpere billede og et godt grundlag for i fremtiden at opdage socialt bedrageri. I SKAT bruger vi nu vores erfaringer i et nyt projekt, hvor vi blandt andet tjekker i virksomheder, om der er folk på arbejde, som både modtager sociale ydelser og bliver betalt sort af virksomheden, siger Ann Freiheit.
I 2012 bliver myndighedssamarbejdet udbygget ved også at arbejde tættere sammen med politiet, spillemyndigheden og Beskæftigelsesministeriet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.