Kontinuerlige anbringelser - i tiårs-perspektiv

Forskerne skal desuden undersøge i hvor høj grad de nye regler bliver brugt, og hvilke børn og unge, reglerne bruges på, oplyser SFI.

Forskning har gennem flere år vist, at anbragte børn og unge klarer sig dårligere mht. uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også dokumenteret, at brud og ustabilitet i anbringelse kan forringe de anbragte børns og unges muligheder for at etablere en stærk tilknytning til deres nærmeste omsorgspersoner og generelt indgå i sociale sammenhænge Denne mangel på tilknytning og social støtte kan også være med til at forklare disse børns og unges forholdsvis dårlige livschancer.

For at sikre kontinuitet og stabilitet for de anbragte unge, ændrede man pr. 1. januar 2009 lovgivningen på området. Ændringerne var en del af Barnets Reform og giver bl.a. kommunalbestyrelsen pligt til at træffe afgørelser, inden et barn eller en ung vender tilbage til sin far og/eller mor efter en anbringelse.

Kommunen fik også mulighed for at videreføre en anbringelse uden tidsbegrænsning, hvis barnet har knyttet sig meget til anbringelsesstedet og har været der i over tre år - uanset de biologiske forældres ønsker. Endelig fik kommunen ret til - i særlige tilfælde - at anbringe 0-1-årige børn i op til tre år uden at sagen skal genbehandles undervejs.

Det er effekten af de regler, SFI's forskere frem til 2019 skal vurdere. Forskerne skal desuden undersøge i hvor høj grad reglerne bliver brugt, og hvilke børn og unge, reglerne bruges på. Det er Socialstyrelsen, der har udbudt opgaven.

ka