Kongeligt Aarhus-bibliotek vinder renoveringspris og er nu åbnet for alle
Det Kongelige Bibliotek er nu ikke længere kun for en lukket kreds.
Foto: Realdania

Kongeligt Aarhus-bibliotek vinder renoveringspris og er nu åbnet for alle

Holdet bag renoveringen af Det Kongelige Bibliotek i Aarhus kan kalde sig danske mestre i bygningsrenovering.

AARHUS: Tirsdag aften vandt Det Kongelige Bibliotek Renover-prisen 2020 sammen med en check på 100.000 kr. og en eftertragtet prisstatuette for sin transformation fra klassisk bibliotek til et moderne og bæredygtigt samlingspunkt, oplyser foreningen Realdania.

Efter en gennemgribende renovering er der nemlig skabt mere areal og bedre faciliteter til brugerne i biblioteket – men uden at ændre på bygningens ikoniske ydre. Lukkede serverrum er blevet til åbne studiepladser, et solcelleanlæg på taget sørger for grøn energi og den nye bibliotekshave har givet nyt liv til den gamle bygning.

Renoveringen har også sat sit sociale aftryk, så biblioteket nu er blevet til samlingspunkt på campus med hele 30 pct. flere besøgende. 

Inviterende stemning

- Det er et fremragende renoveringsprojekt, hvor man med renoveringen har skabt et oplevelsesrigt rum med en inviterende stemning, samtidigt med at de eksisterende kvaliteter er respekteret. Man fornemmer klart, at det er et socialt mødested, hvor man udveksler holdninger og møder nye bekendte, siger Gøsta Knudsen, formand for nomineringsudvalget og tidligere stadsarkitekt i Aarhus.

- Vi har også fokuseret på bæredygtighed på flere parametre, ikke kun ved at bruge eksklusive materialer, men også socialt ved at åbne bygningen for alle. Det er ikke et sted, der bare er forbeholdt en lukket kreds, men rent faktisk noget som hele byen kan bruge, så det er dejligt, at andre også kan se værdien i det.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev