dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Finn Frandsen, Polfoto.

Konfirmations-forberedelse flyttes udenfor skoletiden

Kommunerne bryder loven, når de placerer konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden. Kirkeministeren går nu ind i sagen

Vil du konfirmeres i den kristne tro? sådan spørger præsterne de spirende konfirmander, når den store dag oprinder, hvor de unge skal bekræfte deres dåb. Men inden de når til fest og gaver, følger gerne et års konfirmationsforberedelse, hvor de unge mennesker skal have en indføring i kristendommen.

Og netop konfirmationsforberedelsen har skabt debat i flere kommuner, fordi den nye skolereform, med de længere skoledage, har vanskeliggjort planlægningen af konfirmationsforberedelsen.

Forskellig praksis
Præsterne i Hillerød har råbt vagt i gevær, for der er strid om konfirmandernes undervisning. Skolerne vil nemlig helst have, at konfirmationsforberedelsen finder sted om eftermiddagen, mens præsterne helst vil undervise de kommende konfirmander om morgenen. Præsterne frygter, at det ellers kan blive svært at få tid til andre kirkelige aktiviter, såsom begravelser, om eftermiddagen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Men et nyt politisk forslag har sat sindene i kog, for her lægges konfirmationsforberedelsestimerne om eftermiddagen, hvis ikke præster og skoler kan blive enige om andet.

I Brønderslev vil skolerne helst lægge konformationsforberedelsen udenfor skoletiden. I dette skoleår har man fordelt det sådan, at konfirmandundervisningen ligger i morgentimer i det første halvår og i eftermiddagstimerne efter skole i det andet halvår. Det er en model, børne- og skoleudvalget sidste år vedtog - den skal bruges, hvis ikke de lokale præster og skoler selv kan finde en anden lokal løsning.

Skal ligge i skoletiden
Tre ud af fire præster har skullet indrette deres undervisning af kommende konfirmander efter folkeskolereformen, der trådte i kraft sidste sommer. Det fremgår af en rapport, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag. Rapporten bygger på et spørgeskema, som er udsendt til 2200 præster, og hvor lidt over 1300 har svaret.

Når de samme præster forklarer, hvordan de har ændret deres undervisning, er det hver femte, som har flyttet konfirmationsforberedelsen uden for elevernes skoletid. Og det er et problem, hvis konfirmationsforberedelsen skubbes uden for skoletiden fra klokken 08-16.

- Sådan som skoleloven ser ud, står der ganske tydeligt, at konfirmationsforberedelsen skal foregå i skoletiden, forklarer Leise Christensen, lektor og ph.d. ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter til Ritzau.

Minister i samråd
På baggrund af rapporten fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter var kirkeminister Marianne Jelved (R) indkaldt i samråd om rapportens resultater. Den viser blandt andet at 15 pct. af konfirmationsforberedelsen er flyttet uden for skoletiden og i følge rapporten er det kommunerne, der har det sidste ord i forhold til placeringen.

- Jeg har skrevet et brev til samtlige biskoper, provster og præster, hvor jeg har fremhævet tre punkter i rapporten, som jeg mener, det kan være nyttigt at have in mente, når det drejer sig om konfirmationsforberedelsens tilrettelæggelse. Det drejer sig om, at der skal afsættes den nødvendige tid til afholdelse af konformationsforbredelsen i skoletiden. Timetallet og holdstørrelsen i henhold til den kongelige anordning, skal også overholdes. Og så præciser jeg, at konfirmationsforberedelsen ikke kan være en del af den understøttende undervisning, fortalte Marianne Jelved på det åbne samråd.

- Jeg kan også fortælle, at undervisningsministeren har sendt et brev til samtlige kommunalbestyrelser og her bliver det indskærpet, at konfirmationsforberedelsen ikke kan være en del af den understøttende undervisning. Disse brev vil blive suppleret af nye spøgsmål og svar på undervisningsministeriets hjemmeside, lød det fra ministeren.

Det åbne samråd var indkaldt af Charlotte Dyremose (K) og Christian Langballe (DF). Charlotte Dyremose udtrykte efterfølgende på Facebook tilfredshed med at ministeren nu får klarlagt lovens ramme for konfirmationsforderedelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/konfirmations-forberedelse-flyttes-udenfor-skoletiden

GDPR