Otte kommuner sænker skatten i 2002, 212 kommuner holder skatten uændret, og 53 kommuner sætter skatten i vejret. Ros til kommunerne fra KL’s formand Anker Boye.
16. OKT 2001 14.51
KL’s opgørelse af skatteprocenterne i kommunerne for næste år viser, at kommunerne set under ét oplever en skattestigning på 0,04 procentpoint. Den gennemsnitlige skatteprocent bliver således 20,75 pct. i 2002 – mod 20,71 pct. i 2001. Samtidig falder den gennemsnitlige kommunale grundskyld dog fra 13,39 promille til 13,26 promille.
- På baggrund af sommerens aftale med regeringen, og hvad den har betydet for ændringer i budgetlægningen, synes jeg det er et flot resultat, siger Anker Boye i en pressemeddelelse.
Ifølge KL-formanden har regeringens udmeldinger om at beskære bloktilskuddet til næste år, ført til en lidt højere skatteudskrivning. Regeringen har meldt ud om beskærelserne, fordi mange kommuner allerede inden årsskiftet ønsker at benytte sig af muligheden for at investere i almennyttige boliger under de mere lempelige finansieringsbetingelser.
Men Anker Boye har også ris til regeringen:
- Jeg tænker især på, at mange kommuner ikke har kunnet få deres ønsker til lånefinansiering af folkeskoleanlæg opfyldt, idet Indenrigsministeriets lånepuljer igen i år var for små i forhold til kommunernes ønsker.
KL-formanden er dog i det store hele tilfreds, også selvom servicepresset på kommunerne stiger.
- Der et stort pres på de kommunale serviceområder – ikke mindst fra centralt hold. Mange kommuner oplever et stort udgiftspres især på ældreområdet, hvor der både forventes mere og bedre service samtidig med, at antallet af ældre medborgere vokser. Øvelsen med at få budgetterne til at hænge sammen kræver derfor en stram prioritering fra kommunernes side, siger Anker Boye.
Derfor mener KLs frontfigur, at kommunernes budgetlægning viser, at der på trods af ændrede forudsætninger og et stort pres på de kommunale serviceområder er en stor vilje ude i kommunerne til at efterleve de aftaler, KL indgår med regeringen.
- Jeg mener, at man med god grund kan rose kommunerne for næsten at have overholdt aftalen, siger Anker Boye.
Indenrigsminister Karen Jespersen (S)
De kommunale skatter i 2002
2. økonomiske kontor Dato: 16/10/01
De kommunale budgetter for 2002 er netop vedtaget i kommunalbestyrelserne og amtsrådene. Nærværende opgørelse bygger på oplysninger for 2002 vedrørende beskatningsforhold for samtlige af landets 275 kommuner samt de 14 amtskommuner.
Oplysningerne om de kommunale skatter er indhentet i samarbejde mellem Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.
De kommunale skatter
Opgørelsen viser, at der i primærkommunerne budgetteres med en stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,04 procentpoint, nemlig fra 20,71 pct. i 2001 til 20,75 pct. i 2002. Ud af de i alt 275 kommuner sættes udskrivningsprocenten op i 53 kommuner, imens 8 kommuner vælger at sætte skatteprocenten ned.
De ti kommuner som sætter skatten mest op er Hørsholm Kommune (1,5 procentpoint), Holmsland Kommune (1,5 procentpoint), Læsø Kommune (1,4 procentpoint), Ørbæk Kommune (1,2 procentpoint), Tranekær Kommune (1,2 procentpoint), Rudkøbing Kommune (1,1 procentpoint) samt Holeby, Samsø, Faaborg og Augustenborg Kommuner som alle sætter skatteprocenten op med 1,0 procentpoint.
Udskrivningsprocenten sættes ned i Billund Kommune (-0,4 procentpoint), Søllerød Kommune (-0,3 procentpoint), Farum Kommune (-0,3 procentpoint), Ballerup Kommune (-0,2 procentpoint), Solrød Kommune (-0,2 procentpoint), Rønnede Kommune (-0,2 procentpoint) og i Spøttrup og Ullerslev Kommuner med hver 0,1 procentpoint. Samlet set sætter otte kommuner skatten ned.
I amtskommunerne budgetteres med en stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,03 procentpoint fra 11,84 i 2001 til 11,87 i 2002. Den gennemsnitlige stigning skyldes, at to amtskommuner hæver udskrivningsprocenten, nemlig Ribe amtskommune (0,3 procentpoint) og Ringkøbing amtskommune (0,4 procentpoint). I de resterende tolv amtskommuner fastholdes skatteprocenten uændret.
Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke medtaget i disse tal. Begge kommuner fastholder en uændret udskrivningsprocent i 2002.
Summen af kommune-, amtskommune- og kirkeskatten
Ser man på den samlede udskrivningsprocent, er de fem kommuner med den højeste skat Rødby Kommune (36,63 pct.), Rudkøbing Kommune (36,54 pct.), Tranekær Kommune (36,35 pct.), Tornved Kommune (36,28 pct.) og Ravnsborg Kommune (36,20 pct.).
Kommunerne med den tilsvarende laveste skatteprocent er Holmsland Kommune (30,10 pct.), Lejre Kommune (30,37 pct.), Hørsholm Kommune (30,64 pct.), Billund Kommune (30,90 pct.) og Søllerød Kommune (30,98 pct.).
Grundskyldpromillen
Grundskyldspromillen er i primærkommunerne (ekskl. Københavns og Frederiksberg Kommuner) under ét faldet fra 13,39 i 2001 til 13,26 i 2002. Dette svarer til et fald på 0,13 promillepoint. 15 kommuner har i 2002 hævet grundskyldpromillen, 20 kommuner har sat den ned, mens grundskyldspromillen er uændret i 238 kommuner.
Københavns og Frederiksberg Kommuner har i 2002 uændrede grundskyldpromiller på hhv. 34 og 27.
Den amtskommunale grundskyldspromille er ved lov fastsat til 10. For ejendomme benyttet til landbrug o.lign. er promillen fastsat til 5,7.
Statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag
Ved budgetvedtagelsen har kommuner og amtskommuner også taget stilling til, om udskrivningsgrundlaget skal være statsgaranteret eller om de selv vil skønne over indkomstudviklingen og dermed udskrivningsgrundlaget.
Ved budgetvedtagelsen for 2002 har 109 primærkommuner og 2 amtskommuner valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I forhold til 2001 er der 19 primærkommuner og tre amtskommuner færre, der vælger statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Københavns Kommune har for 2002 valgt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, mens Frederiksberg Kommune har valgt selvbudgettering.
Indenrigsminister Karen Jespersen (S)siger:
- Kommunalbestyrelserne har nu lagt sidste hånd på 2002-budgetterne. Jeg ved, at der i kommunalbestyrelserne gøres et stort arbejde for at foretage de nødvendige prioriteringer mellem opgaverne, men det er altid spændende at se, hvad det samlede resultat bliver.
- Vi må naturligvis i regeringen vurdere det samlede resultat i forhold til de økonomiaftaler, der blev indgået i sommer. Foreløbig tegner det samlet til en beskeden stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på i alt 0,07 procentpoint, mens den gennemsnitlige grundskyldspromille er faldet med 0,13 promillepoint. Men en endelig vurdering af budgettallene kan først foretages, når vi får dannet os et overblik over udgiftssiden, siger indenrigsministeren
- På baggrund af sommerens aftale med regeringen, og hvad den har betydet for ændringer i budgetlægningen, synes jeg det er et flot resultat, siger Anker Boye i en pressemeddelelse.
Ifølge KL-formanden har regeringens udmeldinger om at beskære bloktilskuddet til næste år, ført til en lidt højere skatteudskrivning. Regeringen har meldt ud om beskærelserne, fordi mange kommuner allerede inden årsskiftet ønsker at benytte sig af muligheden for at investere i almennyttige boliger under de mere lempelige finansieringsbetingelser.
Men Anker Boye har også ris til regeringen:
- Jeg tænker især på, at mange kommuner ikke har kunnet få deres ønsker til lånefinansiering af folkeskoleanlæg opfyldt, idet Indenrigsministeriets lånepuljer igen i år var for små i forhold til kommunernes ønsker.
KL-formanden er dog i det store hele tilfreds, også selvom servicepresset på kommunerne stiger.
- Der et stort pres på de kommunale serviceområder – ikke mindst fra centralt hold. Mange kommuner oplever et stort udgiftspres især på ældreområdet, hvor der både forventes mere og bedre service samtidig med, at antallet af ældre medborgere vokser. Øvelsen med at få budgetterne til at hænge sammen kræver derfor en stram prioritering fra kommunernes side, siger Anker Boye.
Derfor mener KLs frontfigur, at kommunernes budgetlægning viser, at der på trods af ændrede forudsætninger og et stort pres på de kommunale serviceområder er en stor vilje ude i kommunerne til at efterleve de aftaler, KL indgår med regeringen.
- Jeg mener, at man med god grund kan rose kommunerne for næsten at have overholdt aftalen, siger Anker Boye.
Indenrigsminister Karen Jespersen (S)
De kommunale skatter i 2002
2. økonomiske kontor Dato: 16/10/01
De kommunale budgetter for 2002 er netop vedtaget i kommunalbestyrelserne og amtsrådene. Nærværende opgørelse bygger på oplysninger for 2002 vedrørende beskatningsforhold for samtlige af landets 275 kommuner samt de 14 amtskommuner.
Oplysningerne om de kommunale skatter er indhentet i samarbejde mellem Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.
De kommunale skatter
Opgørelsen viser, at der i primærkommunerne budgetteres med en stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,04 procentpoint, nemlig fra 20,71 pct. i 2001 til 20,75 pct. i 2002. Ud af de i alt 275 kommuner sættes udskrivningsprocenten op i 53 kommuner, imens 8 kommuner vælger at sætte skatteprocenten ned.
De ti kommuner som sætter skatten mest op er Hørsholm Kommune (1,5 procentpoint), Holmsland Kommune (1,5 procentpoint), Læsø Kommune (1,4 procentpoint), Ørbæk Kommune (1,2 procentpoint), Tranekær Kommune (1,2 procentpoint), Rudkøbing Kommune (1,1 procentpoint) samt Holeby, Samsø, Faaborg og Augustenborg Kommuner som alle sætter skatteprocenten op med 1,0 procentpoint.
Udskrivningsprocenten sættes ned i Billund Kommune (-0,4 procentpoint), Søllerød Kommune (-0,3 procentpoint), Farum Kommune (-0,3 procentpoint), Ballerup Kommune (-0,2 procentpoint), Solrød Kommune (-0,2 procentpoint), Rønnede Kommune (-0,2 procentpoint) og i Spøttrup og Ullerslev Kommuner med hver 0,1 procentpoint. Samlet set sætter otte kommuner skatten ned.
I amtskommunerne budgetteres med en stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,03 procentpoint fra 11,84 i 2001 til 11,87 i 2002. Den gennemsnitlige stigning skyldes, at to amtskommuner hæver udskrivningsprocenten, nemlig Ribe amtskommune (0,3 procentpoint) og Ringkøbing amtskommune (0,4 procentpoint). I de resterende tolv amtskommuner fastholdes skatteprocenten uændret.
Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke medtaget i disse tal. Begge kommuner fastholder en uændret udskrivningsprocent i 2002.
Summen af kommune-, amtskommune- og kirkeskatten
Ser man på den samlede udskrivningsprocent, er de fem kommuner med den højeste skat Rødby Kommune (36,63 pct.), Rudkøbing Kommune (36,54 pct.), Tranekær Kommune (36,35 pct.), Tornved Kommune (36,28 pct.) og Ravnsborg Kommune (36,20 pct.).
Kommunerne med den tilsvarende laveste skatteprocent er Holmsland Kommune (30,10 pct.), Lejre Kommune (30,37 pct.), Hørsholm Kommune (30,64 pct.), Billund Kommune (30,90 pct.) og Søllerød Kommune (30,98 pct.).
Grundskyldpromillen
Grundskyldspromillen er i primærkommunerne (ekskl. Københavns og Frederiksberg Kommuner) under ét faldet fra 13,39 i 2001 til 13,26 i 2002. Dette svarer til et fald på 0,13 promillepoint. 15 kommuner har i 2002 hævet grundskyldpromillen, 20 kommuner har sat den ned, mens grundskyldspromillen er uændret i 238 kommuner.
Københavns og Frederiksberg Kommuner har i 2002 uændrede grundskyldpromiller på hhv. 34 og 27.
Den amtskommunale grundskyldspromille er ved lov fastsat til 10. For ejendomme benyttet til landbrug o.lign. er promillen fastsat til 5,7.
Statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag
Ved budgetvedtagelsen har kommuner og amtskommuner også taget stilling til, om udskrivningsgrundlaget skal være statsgaranteret eller om de selv vil skønne over indkomstudviklingen og dermed udskrivningsgrundlaget.
Ved budgetvedtagelsen for 2002 har 109 primærkommuner og 2 amtskommuner valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I forhold til 2001 er der 19 primærkommuner og tre amtskommuner færre, der vælger statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Københavns Kommune har for 2002 valgt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, mens Frederiksberg Kommune har valgt selvbudgettering.
Indenrigsminister Karen Jespersen (S)siger:
- Kommunalbestyrelserne har nu lagt sidste hånd på 2002-budgetterne. Jeg ved, at der i kommunalbestyrelserne gøres et stort arbejde for at foretage de nødvendige prioriteringer mellem opgaverne, men det er altid spændende at se, hvad det samlede resultat bliver.
- Vi må naturligvis i regeringen vurdere det samlede resultat i forhold til de økonomiaftaler, der blev indgået i sommer. Foreløbig tegner det samlet til en beskeden stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på i alt 0,07 procentpoint, mens den gennemsnitlige grundskyldspromille er faldet med 0,13 promillepoint. Men en endelig vurdering af budgettallene kan først foretages, når vi får dannet os et overblik over udgiftssiden, siger indenrigsministeren
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
