Flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven kommer hurtigere i arbejde eller under uddannelse end tidligere
Det viser en ny effektmåling. For eksempel var 15 pct. af flygtninge og familiesammenførte, der ankom i 2000, kommet i beskæftigelse eller under uddannelse efter et år i Danmark. Mens den tilsvarende andel, der ankom i 2006, er på 29 pct.
Andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2006, der efter et år er i beskæftigelse eller uddannelse, er altså fordoblet sammenlignet med dem, der kom i 2000.
- Det er glædeligt at konstatere, at regeringens bestræbelser på at forbedre integrationen af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan aflæses så tydeligt i denne effektmåling. Indsatsen er blevet mere fokuseret mod beskæftigelse eller uddannelse, som er den bedste vej ind i det danske samfund. Vi kan være tilfredse med, at udviklingen er vendt, og at det bedre end nogensinde lykkes at få vores nye borgere integreret, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Effektive kommuner
De ti kommuner, som har leveret den mest effektive indsats i perioden 1999-2007, er Billund, Frederikshavn, Halsnæs, Hedensted, Horsens, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk.
Formålet med analysen er at vise, hvilke kommuner der yder en effektiv indsats og dermed anspore til videns- og erfaringsudveksling kommunerne imellem om, hvordan indsatsen tilrettelægges, så det giver de bedst mulige resultater.
Effektmålingen af kommunernes integrationsindsats, der er udarbejdet af Anvendt Kommunalforskning (AKF) for Integrationsministeriet, tager højde for, at der er store forskelle i kommunernes vilkår for integrationsindsatsen og at de nyankomne kan være meget forskellige.
- Formålet med vores analyse har været at udpege de kommuner, der klarer integrationsopgaven bedst, så andre kommuner kan lære af dem. Hvis de bedste strategier kan udbredes til alle kommuner, vil den samlede integrationsindsats blive mere effektiv, siger forskeren bag analysen, forskningsleder Eskil Heinesen fra AKF.
AKF’s benchmarkinganalyse af danske kommuners integrationssucces tager højde for, at kommunernes vilkår for integrationsindsatsen er meget forskellige.
Bedre end nøgletal
- Indvandrerne i forskellige kommuner er meget forskellige, fx med hensyn til oprindelsesland, alder, helbred og sprogkundskaber. Desuden er arbejdsmarkedsforholdene forskellige fra kommune til kommune, siger forskningsleder Eskil Heinesen.
Når der tages højde for disse forskelle i kommunale vilkår, får man et væsentligt andet billede af, hvilke kommuner der har succes med integrationen af indvandrere, end man får ved blot at sammenligne kommunerne ud fra simple nøgletal.
Om undersøgelsen
Analysen er foretaget både for samtlige udlændinge omfattet af integrationsloven og for den gruppe, der modtog introduktionsydelse. Resultaterne, der er nævnt her, gælder den første store gruppe.
Integrationssucces er målt ved, hvor lang tid der går, før udlændingene kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst et halvt år.
Når der tages højde for disse forskelle i kommunale vilkår, får man et væsentligt andet billede af, hvilke kommuner der har succes med integrationen af indvandrere, end man får ved blot at sammenligne kommunerne ud fra simple nøgletal.
Læs 'Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007' og baggrundsrapporten 'Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007' på www.nyidanmark.dk ved at klikke på nedenstående link.
Andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2006, der efter et år er i beskæftigelse eller uddannelse, er altså fordoblet sammenlignet med dem, der kom i 2000.
- Det er glædeligt at konstatere, at regeringens bestræbelser på at forbedre integrationen af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan aflæses så tydeligt i denne effektmåling. Indsatsen er blevet mere fokuseret mod beskæftigelse eller uddannelse, som er den bedste vej ind i det danske samfund. Vi kan være tilfredse med, at udviklingen er vendt, og at det bedre end nogensinde lykkes at få vores nye borgere integreret, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Effektive kommuner
De ti kommuner, som har leveret den mest effektive indsats i perioden 1999-2007, er Billund, Frederikshavn, Halsnæs, Hedensted, Horsens, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk.
Formålet med analysen er at vise, hvilke kommuner der yder en effektiv indsats og dermed anspore til videns- og erfaringsudveksling kommunerne imellem om, hvordan indsatsen tilrettelægges, så det giver de bedst mulige resultater.
Effektmålingen af kommunernes integrationsindsats, der er udarbejdet af Anvendt Kommunalforskning (AKF) for Integrationsministeriet, tager højde for, at der er store forskelle i kommunernes vilkår for integrationsindsatsen og at de nyankomne kan være meget forskellige.
- Formålet med vores analyse har været at udpege de kommuner, der klarer integrationsopgaven bedst, så andre kommuner kan lære af dem. Hvis de bedste strategier kan udbredes til alle kommuner, vil den samlede integrationsindsats blive mere effektiv, siger forskeren bag analysen, forskningsleder Eskil Heinesen fra AKF.
AKF’s benchmarkinganalyse af danske kommuners integrationssucces tager højde for, at kommunernes vilkår for integrationsindsatsen er meget forskellige.
Bedre end nøgletal
- Indvandrerne i forskellige kommuner er meget forskellige, fx med hensyn til oprindelsesland, alder, helbred og sprogkundskaber. Desuden er arbejdsmarkedsforholdene forskellige fra kommune til kommune, siger forskningsleder Eskil Heinesen.
Når der tages højde for disse forskelle i kommunale vilkår, får man et væsentligt andet billede af, hvilke kommuner der har succes med integrationen af indvandrere, end man får ved blot at sammenligne kommunerne ud fra simple nøgletal.
Om undersøgelsen
Analysen er foretaget både for samtlige udlændinge omfattet af integrationsloven og for den gruppe, der modtog introduktionsydelse. Resultaterne, der er nævnt her, gælder den første store gruppe.
Integrationssucces er målt ved, hvor lang tid der går, før udlændingene kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst et halvt år.
Når der tages højde for disse forskelle i kommunale vilkår, får man et væsentligt andet billede af, hvilke kommuner der har succes med integrationen af indvandrere, end man får ved blot at sammenligne kommunerne ud fra simple nøgletal.
Læs 'Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007' og baggrundsrapporten 'Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007' på www.nyidanmark.dk ved at klikke på nedenstående link.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
