ODENSE: Projektet Virksom.nu er begyndt i sommeren 2008. De medvirkende kommuner er Hillerød, Helsingør, Fredericia, Sønderborg, Esbjerg, Viborg, Ålborg og Odense, Næstved og Roskilde. I samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forening Nydansker og eksperter står kommunerne for projektet.
Projektet vil skabe opmærksomhed på sammenhængen mellem virksomheders vækstmuligheder og integration af nydanskere på arbejdspladsen. Formålet er at skabe øget vækst og beskæftigelse i lokalområder.
Det har det gjort i Odense, hvor der var konference tirsdag med deltagelse af virksomheder, jobkonsulenter og foredragsholdere med indsigt på området om Corporate Social Responsability (CSR).
CSR kan bedst oversættes som virksomhedernes samfundsansvar og bruges om virksomheders frivillige arbejde med at integrere hensyn til sociale og miljømæssige aktiviteter i deres forretningsaktiviteter.
Stor interesse fra virksomhederne
I alt var der mødt 90 deltagere op til konferencen i Odense, som var interesserede i at yde en ekstra social indsats.
- Tilbagemeldingen fra virksomhederne var god, og de havde mange gode forslag og alle ville gerne yde en ekstra social indsats - også i fritiden. Det er så meningen, at vi skal mødes igen om fem til seks uger for at fremlægge resultaterne af konferencen, fortæller konsulent i Etnisk Jobteam under Odense Jobcenter, Omar Bibi.
Håndholdt indsats
Baggrunden for successen skal blandt andet ses i lyset af den såkaldte håndholdte indsats, som i Odense er rettet mod gruppen fra ikke-vestlige lande.
- For at trænge igennem de sproglige og kulturelle barrierer, tager vi hensyn til nydanskernes situation i hjemmet. Har de brug for, at vi følger dem til en jobsamtale, gør vi det. Det kan tage lang tid at intergrere dem i jobbet, men virksomhederne vil gerne tage et socialt ansvar og er indstillet på situationen. Ikke alle kan komme i job, men vi gør et forsøg, fortæller Omar Bibi.
Indtil videre er der kommet omkring 50 i job i Odense Kommune, siden man begyndte på Virksom.nu i sommeren 2008.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.