Serviceudgifterne i landets kommuner kan ikke følge med den demografiske udvikling og borgernes forventninger til service. Det skriver KL's nyhedsbrev Momentum på baggrund af en analyse, som Momentum har lavet.
Mens kommunernes serviceudgifter pr. borger de seneste otte år i gennemsnit er faldet med 0,4 pct. om året, når der korrigeres for bl.a. et stigende opgaveniveau, er udgifterne forbundet med en stigning i antallet af børn og ældre i kommunerne steget med 0,4 pct., skriver Momentum.
Samtidig viser tallene fra år 2000 og frem, at serviceudgifterne og det demografiske udgiftstræk ifølge Momentum 'kun akkurat balancerer', og at der derfor reelt har været nulvækst i perioden. Det demografiske udgiftstræk dækker over, hvor mange penge det offentlige skal bruge for at kunne levere den samme service som året før, i takt med at befolkningssammensætningen ændres.
Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, bekræfter udviklingen over for Momentum:
- Fra 1982 til 2010 var der en vækst i de samlede offentlige serviceudgifter pr. indbygger på 1,8 pct. om året i gennemsnit. Pludselig gik vi ned på 0,0 og 0,1 pct., og for kommunernes vedkommende var det faktisk negativ vækst, siger han til Momentum og tilføjer:
- Selvom der var lidt at tære på de første år, så betyder den negative vækst, at der nu er ligevægt, men det vil ikke fortsætte, fordi der kommer så voldsomt mange flere ældre.
Jørgen Goul Andersen forklarer, at samtidig med, at velstanden blandt befolkningen er steget, er befolkningens forventningerne til kommunernes serviceniveau også steget. Et eksempel på denne udvikling er ifølge professoren sundhedsvæsenet.
Finansminister: Unuanceret tilgang
Det voksende antal børn og ældre kan ifølge Momentum få konsekvenser for hverdagen på plejehjem og i daginstitutioner, hvis der ikke bliver taget højde for udviklingen.
Hos KL mener formand Jacob Bundsgaard (S), der også er borgmester i Aarhus, at udviklingen kræver politisk fokus fra Christiansborg. Han siger ifølge Momentum, at Folketinget skal bruge næsten hele råderummet på offentligt forbrug og 'flytte ressourcerne rundt', hvis der frem mod 2025 'kun akkurat' skal være tilstrækkelige økonomiske midler til at følge med udviklingen.
- Derfor nytter det heller ikke noget, at man automatisk i fastsættelsen af udgiftslofterne lægger op til at hive penge ud af kommunerne hvert år, når vi kan se så stor en stigning i antallet af borgere, vi skal hjælpe, siger Jacob Bundsgaard til Momentum.
Men, mener finansminister Kristian Jensen (V), 'en sådan tilgang til ressourceanvendelsen i den offentlige sektor er unuanceret':
- Det er klart, at den offentlige sektor står over for en udfordring, når man kigger på den demografiske udvikling. Men det er grundlæggende ikke rigtigt, at den eneste måde at løse udfordringen på er ved at øge de offentlige udgifter, siger finansministeren og tilføjer, at regeringen med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 'har løftet den kommunale serviceramme med 1,7 mia. kr. i forhold til udgiftsloftet.'
- Som ansvarlig regering er det vores pligt at sikre, at skatteydernes penge bliver brugt så godt som overhovedet muligt, og det sikrer vi ikke ved altid at møde udfordringerne med øgede offentlige udgifter uden at overveje, om opgaverne i det offentlige kan løses smartere og mere effektivt, siger Kristian Jensen til Momentum.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
