dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Patrick Kauffmann, Ritzau Foto.

Kommunerne har øget genbrugspladsernes åbningstider

Håndværkere kører ikke lige så ofte forgæves til de kommunale genbrugspladser. For åbningstiderne er øget landet over, viser ny undersøgelse
29. AUG 2017 9.20

Det er erhvervsvenligt med en åbningstid i hverdagen mellem kl. 7 og kl. 17, mener Dansk Byggeri. Den service kan halvdelen af alle kommuner levere. I 2014 var det under en tredjedel, viser en ny undersøgelse, som brancheorganisationen står bag.

I reelle timetal viser udviklingen, at virksomhederne i 2017 har mulighed for i gennemsnit at bruge kommunernes affaldspladser i godt otte timer om dagen mod omkring 7,3 timer i 2014.

Dansk Byggeri har tidligere rejst problemet med åbningstiden over for kommunerne, og nu har 82 af landets 98 kommuner åbent mindst ni timer på hverdage mellem kl. 7 og kl. 17. I 2014 var det tal 65 kommuner.

- Det viser, at kommunerne er indstillet på at imødekomme de håndværkere, der har brug for at læsse byggeaffald af på vej til eller fra byggepladsen, fortæller erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Flere afleveringssteder
Et andet forhold, som har betydning for kommunernes service på dette område, er antallet af afleveringssteder i kommunerne.

Dansk Byggeris undersøgelse tegner et forskelligt billede af antallet af afleveringspladser i kommunerne. 18 kommuner har flere end 20 afleveringssteder, fordi de indgår i tværkommunale sammenhænge.

- Det er klart, at der også er et behov for ikke at skulle køre alt for langt med affaldet, og med de store afstande i de største danske kommuner kan der være langt til en genbrugsplads, hvis man bor i en af de 29 kommuner, der har færre end fem afleveringssteder, siger Torben Liborius.

Flere kommuner har genbrugspladser, som holder åbent hele døgnet, viser undersøgelsen. 16 kommuner tilbyder døgnåbne genbrugspladser. I 2014 havde 10 kommuner døgnåbne pladser.

De døgnåbne pladser er dog til en vis grad centreret i nogle bestemte kommuner. I 2017 havde 48 pladser døgnåbent mod 36 i 2014.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunerne-har-oeget-genbrugspladsernes-abningstider

GDPR