Efterslæbet på vejvedligeholdelse er nu vokset til svimlende 15 mia. kr., heraf alene 12 mia. kr. for de kommunale veje. Det hævner sig nu, hvor vejret svinger mellem tø og hård frost, som er den cocktail, der skaber huller i totalt nedslidte asfaltbelægninger. Og bilisternes interesseorganisation, FDM, kræver, at især de kommunale vejmyndigheder træder i karakter og får bragt vejene tilbage til god stand, også af hensyn til samfundsøkonomien, skriver Berlingske Tidende.
- Der er store problemer med slaghuller og asfaltsprængninger på ret mange kommunale veje på grund af frosten denne vinter. Det kommer til at koste rigtig mange millioner kroner at udbedre, og jeg tror ikke ret mange kommuner har taget højde for den situation i budgetterne. Derfor må byrådene enten bevilge tillægsbevillinger, når vinteren er overstået, eller spare på andre driftsopgaver på vejbudgetterne, siger formanden for Vej- og Infrastrukturudvalget under Kommunalteknisk Chefforening, Ib Doktor.
FDM mener, at kommunerne i den grad har sovet i timen. Slaghullerne, man ser nu, er bevis på, at kommunerne har været i gang med at spare sig fattige, for det koster to til tre gange mere at reparere en vej, når skaden først er sket, frem for regelmæssig vedligeholdelse, mener FDMs direktør, Thomas Møller Thomsen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.