Borgerne betaler 29 pct. mere til kommunerne på kun syv år.
- Pengene er gået til bedre service, siger næstformand i KL, Anker Boye
På bare syv år er den årlige regning til skatteborgerne steget med 29 procent - det er langt mere end inflationen, skriver dagbladet Børsen.
Alligevel har kommunerne svært ved at få de økonomiske ender til at nå sammen.
Kommunerne fik i 1998 114 milliarder kroner i kassen, men borgerne må næste år af med 147 milliarder kroner i kommunal indkomstskat.
Renset for inflation betyder det, at kommunerne har fået omkring 14 milliarder kroner mere om året. Heraf fem milliarder kroner under VK-regeringen og skattestoppet.
Hovedårsagen er, at borgernes lønninger er steget hurtigere end inflationen.
Næstformand i Kommunernes Landsforening, Odenses borgmester Anker Boye, siger, at de mange ekstra penge er blevet brugt på service.
- Det er især gået til ældre, til vækst på skoleområdet og til udbygning af daginstitutioner, siger han til avisen.
Han nævner desuden, at en anden faktor, der sluger skattekronerne, er væksten i de kommunalt ansattes lønninger, der også er steget mere end inflationen. cgt/
Alligevel har kommunerne svært ved at få de økonomiske ender til at nå sammen.
Kommunerne fik i 1998 114 milliarder kroner i kassen, men borgerne må næste år af med 147 milliarder kroner i kommunal indkomstskat.
Renset for inflation betyder det, at kommunerne har fået omkring 14 milliarder kroner mere om året. Heraf fem milliarder kroner under VK-regeringen og skattestoppet.
Hovedårsagen er, at borgernes lønninger er steget hurtigere end inflationen.
Næstformand i Kommunernes Landsforening, Odenses borgmester Anker Boye, siger, at de mange ekstra penge er blevet brugt på service.
- Det er især gået til ældre, til vækst på skoleområdet og til udbygning af daginstitutioner, siger han til avisen.
Han nævner desuden, at en anden faktor, der sluger skattekronerne, er væksten i de kommunalt ansattes lønninger, der også er steget mere end inflationen. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
