
- Mange lejere i almene boliger betaler for høj husleje, kommunerne betaler for meget i boligsikring, alt imens Landsbyggefondens midler foreslås brugt til finansiering af nybyggeri, siger Prokopek Jensen.
Med en historisk lav rente står lejere i almennyttige boliger som de store tabere på boligmarkedet. Derfor flytter stadig flere i ejerbolig. Det betyder at mange danske kommuner ? som Nordborg ? oplever at stå med tomme boliger. Boliger der i yderste konsekvens skal rives ned.
- I modsætning til det private ejendomsmarked får lejerne i almennyttige boliger nemlig ikke glæde af de lavere renteomkostninger, ej heller glæde af når gælden i boligerne er betalt! Provenuet forsvinder ganske enkelt ned i Landsbyggefonden, siger Jan Prokopek Jensen.
Det er Landsbyggefonden som regeringen nu vil anvende til at afhjælpe storbyernes boligsituation.
Jan Prokopek Jensen er harm over at landspolitikerne vil disponere over midler, der burde komme alle lejere til gode.
- Jeg vil opfordre Folketinget til at ændre de 25 år gamle regler, så midlerne kan bruges til at udvikle de mange betrængte lokalområder i Danmark, siger Jan Prokopek Jensen.
Ifølge Jan Prokopek Jensens forslag burde boligforeningerne få en større handlefrihed. Blandt andet bør de kunne udskifte dyre lån med billigere, og anvende provenuet til enten huslejereguleringer eller moderniseringer. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.