dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommuner kan risikere at erstatte aflyste skoletimer

Det bliver ikke nødvendigvis gratis for kommunerne at lockoute landets lærere, hvis parterne ikke når til enighed - kommunerne risikerer nemlig selv at skulle betale for tabte timer
14. MAR 2018 14.24

Tilbage i 2013 sparede kommunerne 1,3 mia. kr. i lønninger til landets folkeskolelærere i de tre en halv uge, som lockouten varede. Men bliver lærerne sendt ud i en ny konflikt, er det langt fra sikkert, at kommunerne igen kan indkassere store besparelser på lærerlønninger.

Kommunerne skal nemlig måske finde tid og penge til at lægge de aflyste undervisningstimer på den anden side af konflikten, skriver Folkeskolen.dk. 

Af et brev, som Undervisningsministeriet efter lærerlockouten i 2013 sendte ud til landets kommunalbestyrelser og skoleledere fremgår det, at kommuner og skoler havde pligt til at erstatte timerne, såfremt eleverne lå under det daværende minimumstal for skolens undervisningsfag. Forskellen på 2013 og i dag er imidlertid stor, da eleverne siden har fået langt flere timer på deres skemaer. 

- Undervisningsministeriet vil i tilfælde af en lockout eller strejke tage stilling til, hvordan kommuner og skoler efter konfliktens ophør skal håndtere de undervisningstimer, som eleverne måtte have mistet som følge af konflikten. Hvordan Undervisningsministeriet vil gribe en eventuel konflikt an, afhænger af tidspunkt, varighed og omfang, lyder det i en mail fra Undervisningsministeriet til Folkeskolen.dk

Ved lockouten i 2013 blev i omegnen af 2,2 mio. lektioner aflyst.

sl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-kan-risikere-at-erstatte-aflyste-skoletimer

GDPR