
Af Henrik Overballe
Det er en meget udbredt marketingtaktik blandt private erhvervsvirksomheder, hvad enten de sælger management-ydelser, børnetøj på internettet, øl eller persiennevask, at aspirere efter at ligge øverst i det organiske søgeresultat på Google på de keywords eller nøgleord, som de gerne vil findes på.
Det er lidt ligesom at have den bedste butik midt på Strøget - den som alle går forbi, alle kigger gennem vinduerne hos, og derfor også går ind i, og i sidste ende køber varer hos. Ligger du øverst på Google, så bliver du set, og din hjemmeside besøgt.
Men ikke nok med det. Søgemaskineoptimerer du din hjemmeside optimalt, så lander din målgruppe på de konkrete undersider, som du gerne vil have dem til at lande på, når de søger på udvalgte keywords og nøgleord. Og det er netop her, at internettet adskiller sig fra de fysiske butikker. Hvor butikken på Strøget kun kan lede kunderne ind af hoveddøren, så kan man på internettet lede kunderne helt hen til produktet, ja, endda helt hen til kassen. Dette kan gøres med SEO teknikker.
Hvorfor er kommunerne hægtet af?
Så hvorfor tænker kommunerne ikke i samme baner? Er det fordi at de ikke sælger en fysisk vare? De sælger jo en form for vare - en offentlig service, ikke? Det er i hvert fald min klare overbevisning. Når jeg nævner SEO overfor kommunale webmastere, så hører jeg ofte argumentet: 'Jamen, vi ligger jo i toppen i forvejen' eller 'Vi konkurrerer ikke med nogen, så det har ingen relevans for os'. Jeg må indrømme at jeg kan ikke være mere uenig.
Kommunerne kan bruge SEO til at lede borgerne hen til varerne og videre til kassen - i overført betydning hen til det sted, hvor kommunen kan yde offentlig service. En kommunal hjemmeside indeholder enorme mængder af selvbetjeningsfunktionalitet - hvad enten det er rent tekstuelt indhold, der informerer borgerne om nogle forskellige områder og dermed yder selvbetjening eller om det er transaktionelt, ved en formular eller lignende, hvor man kommunikerer eller opgiver oplysninger til kommunen.
Ved at bruge SEO kan kommunerne lede borgerne de rigtige steder hen og dermed få flere til at betjene sig selv online. Dette betyder at kommunerne, i disse sparetider, skal bruge færre ressourcer på at betjene borgerne og dermed spare økonomi. Helt på samme måde, som de private erhvervsvirksomheder sparer marketingkroner ved at bruge SEO som en aktiv marketingtaktik og til at tiltrække målgruppen til de rette produkter og undersider på deres hjemmesider.
Et eksempel hvor SEO kunne have hjulpet
Lad mig give et eksempel: Jeg er lige flyttet til Esbjerg Kommune og har i den forbindelse foretaget en række interaktioner med kommunen. Jeg besøger kommunens hjemmeside og leder efter en mulighed for at vælge en læge, da jeg tidligere har tilkendegivet at jeg gerne selv vil vælge læge. Det går også fint nok og jeg finder, på trods af en ikke helt gennemskuelig informationsarkitektur (IA), frem til den selvbetjeningsløsning, hvor jeg kan foretage et valg om læge. Det lykkedes dog ikke at gøre det online, men det hører et fremtidigt blogpost til ;-)
Herefter googler jeg efter selvbetjeningsløsningen. Jeg foretager en søgning på 'vælg læge esbjerg', da dette forekommer mig naturligt. Dette returnerer en liste over organiske søgeresultater, hvor den første er en selvbetjeningsløsning fra KMD. Jeg er ikke rigtigt klar over om det er den rigtige, da der ikke umiddelbart står noget om hvilken kommunen den tilhører inde på selve løsningen. Så jeg finder søgeresultaterne igen. Den indeholder forskellige links, der ikke peger på Esbjerg Kommunes hjemmeside.
Det er først når jeg når til resultat nr. 10, at jeg finder Esbjerg Kommunes hjemmeside. Jeg klikker og får en underside om lægevagten og skadestuer. Nåh, men jeg skimmer teksten og finder ikke rigtigt noget der kan hjælpe mig der. Dog kigger jeg i menustrukturen i venstre side og finder et menupunkt, der leder ind på den rigtige underside, hvor jeg kan læse mere om hvordan jeg foretager valg af læge i Esbjerg Kommune. Bingo! Jeg fandt den.
Googlede jeg i stedet for "'ægevalg esbjerg' (altså det som undersiden hedder) eller indsnævrede min søgning til 'vælg læge i esbjerg kommune', så kommer undersiden som nr. 1! Fair nok, kunne jeg ikke bare have søgt det i første omgang? Nej, ikke nødvendigvis, for man kan ikke være sikker på, at borgerne søger præcise søgninger, og borgerne søger nødvendigvis heller ikke på kommunens navn. Nu bor jeg faktisk i udkanten af Esbjerg i en forstad der hedder Sønderris. Det er heller ikke utænkeligt at andre borgere bor i en by der ikke hedder det samme som kommunen. En søgning på 'valg af læge i sønderris' giver mig et organisk søgeresultat, hvor jeg ikke kan finde noget som helst jeg kan bruge.
Brug SEO hvor det giver mening
Min pointe er, at havde Esbjerg Kommune arbejdet med SEO, så var jeg med stor sandsynlighed landet på den rigtige underside og var kommet til selvbetjeningsløsningen med det samme. Jeg havde ikke spildt unødig tid på at læse en forkert undersides indhold eller brugt tid på selv at finde undersiden. Jeg havde måske droppet at bruge mere tid på at søge efter den selvbetjeningsløsning jeg ledte efter eller slet ikke troet, at jeg kunne gøre det online. Jeg ved godt, at jeg kan gøre det online, men det er der højest sandsynligt rigtig mange borgere, der ikke ved. Havde de fundet og brugt selvbetjeningsløsningen?
Jeg har ikke tjekket samtlige 98 kommunale portaler (samt det utal af kommunale subsites, der også eksisterer i Danmark), og der er helt sikkert nogle der gør det bedre end andre. Det skal jeg ikke gøre mig ekspert på. Jeg kan dog ikke undgå at bemærke tendensen.
Men hvor det private først og fremmest bruger SEO til at lægge sig selv foran konkurrenterne og opnå konkurrencemæssige fordele ved en god placering i søgemaskinerne, så bør kommunerne bruge SEO til at prioritere undersiderne og de services som kommunen ønsker at tilbyde, således at borgerne nemt og hurtigt kan finde dem via søgemaskinerne.
Derfor; SEO er ikke kun relevant i det private, men også for det kommunale.
Henrik Overballe, projektleder, rådgiver og online marketing entusiast
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.