KERTEMINDE: Tirsdag aften besluttede et flertal på 5 medlemmer af økonomiudvalget at afskedige kommunens dagtilbudschef. Imod var 4 medlemmer. Det fortæller Fyens Stiftstidende. Initiativet til afskedigelsen er taget af borgmester Sonja Rasmussen (løsgænger) og blev støttet af Venstre, Konservative, Borgerlisten og Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet og SF stemte imod.
Borgmesteren vil ikke udtale sig om den konkrete baggrund for afskedigelsen,men lægger ikke skjul på, at hun er utilfreds med dagtilbudschefens indsats.
- Ellers var der ingen grund til at tage dette skridt. Der er en utilfredshed med den måde, det har været håndteret på, siger Sonja Rasmussen til avisen.
Der vil ikke blive ansat en ny dagtilbudschef. Nuværende skolechef Charlotte Houlberg bliver fremover skole- og dagtilbudschef.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.