
Regionalradioen DR Østjylland har beskrevet, hvordan en kommune fjernede et barn fra forældrene på et fejlagtigt grundlag.
Det får nu politikerne til at reagere og de kommunale forældreevne-undersøgelser skal undersøges, lyder kravet.
- Og det skal være rigtigt hurtigt, så vi har resultaterne, når vi skal i gang med en ny runde satspuljeforhandlinger til efteråret, mener SF's socialordfører Özlem Cekic.
Den østjyske sag handlede om et autistisk barn, hvor symptomerne på autisme blev fejlfortolket. Det førte til en anbringelse af barnet, og en anklage mod forældrene på grund af frygt for omsorgssvigt.
Forældrene blev erklæret som uegnede til at tage sig af et barn på baggrund af en række psykologiske tests og kort tids overvågning af deres samvær med barnet.
Bente Adolphsen, der forsker i anbringelser på VIA University College i Aarhus, ser frem til, at der kommer mere viden på området.
- Det har jo vist sig, at der er meget stor usikkerhed om, hvad en forældreevneundersøgelse går ud på og hvordan forældrenes retssikkerhed er i den sammenhæng, siger hun til DR Østjylland.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.