Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kommune får påbud efter ulykke på genbrugsplads

KORT NYT24. JUL 2020 11.22

RINGKØBING-SKJERN: En ældre kvinde fik et fjernsyn ned over sig på en genbrugsplads i Videbæk, og det udløser nu et strakspåbud til Ringkøbing-Skjern Kommune, oplyser Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kvinden var på pladsen for at finde en hækklipper, hun ved en fejl havde smidt til skrot. To medarbejdere skulle hjælpe hende med at finde den, og derfor gik hun med dem ind på et aflukket område, selvom de bad hende vente udenfor.

Burene til elektronikaffaldet var stablet i to lag, og det øverste bur væltede ned over kvinden. Arbejdstilsynet har indskærpet overfor kommunen, at de skal stå i et lag, da det også har udgjort risiko for medarbejdene. Kommunen har rettet ind og stillet dem i ét, ligesom burene efterses.

ibs