dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Erik Lund (K) er ikke bange for at give payback, hvis andre tager røven på ham, fortæller han i podcasten De vilde valg.
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Kommunalvalg i Allerød: “Du skal ikke vende ryggen til, så får du kniven”

Allerød Kommune er kendt for sine dramatiske kommunalvalg med politikere og partier der løber fra aftaler, udelukkelser af enkeltpersoner og spidskandidater, der må frasige sig borgmesterposten.
18. FEB 2025 9.00

Til det ene valg blev han borgmester, til det næste trak han sig som borgmesterkandidat efter valget, og ved det tredje valg blev hans parti udelukket fra konstitueringen.

Erik Lund (K) har prøvet lidt af hvert til kommunalvalg i Allerød og hans omdømme i byrådet afhænger af hvem man spørger. Nogle mener han er stædig, andre at han tog æren for hele byrådets arbejde, da han fra 2008 til 2013 var borgmester.

Hans egen holdning er knap så tvetydig. Tager man røven på Erik Lund, så er han ikke bange for at give lidt igen.

- Jeg er selv den type, at når jeg laver en aftale, så holder jeg den, medmindre man tager røven på mig, så kan jeg godt være med til at give payback, fortæller han i podcasten De vilde valg.

Det gjorde han, da han blev valgt som borgmester til KV09. Der blev lavet aftaler uden om Erik Lund, så derfor gav han igen, og det endte også med, at han kunne sætte sig for enden af bordet.

Sidste periode

De næste kommunalvalg i Allerød har heller ikke været en dans på roser for Erik Lund. Men han sidder stadig i byrådet, dog uden en borgmesterpost eller formandspost i et udvalg. 

Han har været meget igennem, men det har ikke skræmt ham fra kommunalpolitik, selvom han ikke føler, at han altid har kunnet stole på andre. Eller andre har kunnet stole på ham, for den sags skyld.

- Du skal ikke vende ryggen til, så får du kniven, og det skuffer mig, fortæller Erik Lund.

I op til flere kommunalvalg i Allerød er partier løbet fra aftaler, og det har De Konservative med Erik Lund i spidsen sådan set også. Men som han siger, så er han ikke bange for at give payback, hvis andre tager røven på ham.

Dette bliver dog sidste gang, han vil være at finde på stemmesedlen i Allerød. Han stiller ikke op til KV25, da hans datter, Amanda Lund, nu vil forsøge sig i kommunalpolitik. 

Og de skal ikke konkurrere med hinanden, mener Erik Lund. 

Lyt til tredje og sidste afsnit i podcastserien De vilde valg og hør om de mange spektakulære valg i Allerød, og hvordan det har været for Erik Lund at have været en del af det politiske skakspil.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunalvalg-i-alleroed-du-skal-ikke-vende-ryggen-til-saa-faar-du-kniven

GDPR