KOLDING: Efter 11 års opmagasinering skal der nyt liv i William Soyas 45 år gamle lysskulptur, som oprindelig blev lavet til Kolding Bibliotek. Da biblioteket skiftede adresse i 2008, flyttede skulpturen ikke med og røg på depot, og siden har kommunen forgæves forsøgt at afsætte værket, skriver DR Trekanten.
Problemet er, at det to tonstunge værk er så stort og samtidig så tilpas medtaget af de mange års dvale, at der skal en pose penge til for at få det sat i stand igen, og derfor var der ingen interesserede. Men så trådte Statens Kunstfond til med 300.000 kr. til restaurering.
- Det er meget sjældent, at det sker, men Statens Kunstfond har vurderet, at det her værk er så markant og spændende, at det fortjener at komme ud i offentligheden igen, siger Jeanette Ehlers, formand for billedkunstudvalget hos Statens Kunstfond.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.