dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Nedbruddet skyldes et dDoS-angreb.
Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Kommunale hjemmesider oppe at køre igen efter angreb

Flere kommuners hjemmesider var nede efter angreb mandag. Center for Cybersikkerhed er opmærksom på problemet.
9. DEC 2024 13.07

Flere borgere kunne mandag formiddag ikke tilgå deres kommuners hjemmesider, da de var brudt ned. Det skrev Avisen Danmark, der havde tjekket en række kommunale hjemmesider.

Ved middagstid mandag virker alle de tidligere ramte hjemmesider tilsyneladende igen.

Nedbruddet ramte blandt andet hjemmesider for Aarhus, Vejle, Esbjerg, Dragør, Frederiksberg, Aabenraa, Haderslev, Frederikshavn, Morsø og Horsens.

Vejle Kommune skrev mandag tidlig formiddag på Facebook, at nedbruddet skyldtes et cyberangreb.

- Nedbruddet skyldes et dDoS-angreb, skrev kommunen.

Et dDoS-angreb er en forkortelse for "distributed Denial of Service" og kaldes også et overbelastningsangreb, hvor hjemmesider udsættes for så meget trafik, at de ikke kan klare det og bliver utilgængelige.

Aarhus Kommune oplyste også til TV2 Østjylland, at der var tale om et cyberangreb.Det er uvist, om de andre kommuners nedbrud også skyldtes et overbelastningsangreb.

Center for Cybersikkerhed er opmærksom på problemet

Center for Cybersikkerhed (CFCS) oplyste dog, at det var opmærksomt på, at en række danske hjemmesider mandag havde været udsat for angreb, og at man havde haft mulighed for at varsle inden angrebene.

- CFCS har tidligere i dag varslet flere af de danske mål, som var blevet udpeget, lød det i en meddelelse.

Der er ikke yderligere informationer om, hvorledes CFCS har kunnet varsle inden angrebene.

Vejle Kommune skrev, at nedbruddet ikke havde betydning for indhold eller sikkerhed på kommunens hjemmeside.

I juni hævede Center for Cybersikkerhed (CFCS) trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod virksomheder, organisationer og myndigheder fra lav til middel.

Truslen om destruktive cyberangreb vurderes ikke at være rettet direkte mod borgere, men der kan ske udfald på kritisk infrastruktur. Det tæller områder som energiforsyning og kommunikation, lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i juni.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunale-hjemmesider-oppe-at-koere-igen-efter-angreb

GDPR