Kommunerne vil fra og med juli få mulighed for at afholde bindende folkeafstemninger om lokale forhold. Indtil nu har der ikke været regler for lokale folkeafstemninger, som derfor kun har været vejledende og i øvrigt ikke har været anvendt ret tit.
De vejledende folkeafstemninger blev brugt i stor stil i perioden op til kommunalreformen. Her blev borgerne bedt om at forholde sig til forslag til kommunesammenlægninger eller navnet på den nye storkommune. For eksempel stemte indbyggerne på Langeland ja til en sammenlægning af øens tre kommuner. Og Nordfyns Kommune fik sit nuværende navn, fordi det trak flere stemmer end Bogense Kommune.
I november 2011 blev indbyggerne i Ærø Kommune bedt om at tage stilling til, om Ærø skulle være en del af en sydfynsk nationalpark. Det sagde de nej til. Og senest udskrev kommunalbestyrelserne i Stuer og Holstebro i december 2015 en folkeafstemning om, hvorvidt de to kommuner skulle slås sammen. Det var der flertal imod i begge kommuner, og derfor blev sammenlægningsplanerne også droppet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
