LYNGBY-TAARBÆK: Kommunaldirektør Tim Andersens er blevet kritiseret for at have godkendt et to ugers efteruddannelsesforløb i USA og Kina til 107.000 kroner for børne- og fritidsdirektør Ulla Agerskov, og efter at han selv har været på en uges seminar på Kreta til en pris á 16.000 kroner. Detskriver Det Grønne Område.
- Jeg er sikker på, at vi er blandt de fem billigste kommuner i landet på dette område. I 2009 havde vi et samlet forbrug på 47.000 kroner til direktionens efteruddannelse og 2010 bliver beløbet 76.000 kroner. Det svarer til et gennemsnit om året på henholdsvis 9.400 og 15.200 kroner for direktionens fem medlemmer, siger Tim Andersen med henvisning til, at det kun er børne- og fritidsdirektøren og kommunaldirektøren selv, som har været på efteruddannelse de sidste to år.
- Det er et relativt mådeholdent budget vi har, og i virkeligheden er det ikke nok. Jeg burde som kommunaldirektør kræve, at direktionen uddanner sig yderligere, siger han.
I stedet bruges pengene på at uddanne mellemledere. Offentlige ledere har nu ret til at tage en diplomuddannelse i ledelse, og i Lyngby-Taarbæk vil mindst 95 ledere i de kommende år tage den tre-årige diplomlederuddannelse. Det er et krav fra regeringen, som ønsker at hæve kompetenceniveauet ude i institutionerne.
- Og det passer fint med vores målsætning om at udvikle organisationen. Vi har i to år arbejdet systematisk med organisationsudvikling, og vi har fået en entydig opbakning fra økonomiudvalget til en offensiv indsats på ledelsesområdet, siger Tim Andersersen til Det Grønne Område.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.