
SKANDERBORG: Lars Clement fortsætter som kommunaldirektør i Skanderborg, når hans kontrakt udløber 1. maj.
Byrådet behandlede sagen på det seneste byrådsmøde, og nu er den nye kontrakt forhandlet på plads, oplyser kommunen.
Da Lars Clement i 2020 tiltrådte som kommunaldirektør i Skanderborg, var det på en femårig åremålskontrakt, men hans nye ansættelseskontrakt bliver uden fastsat udløbsdato.
Forud for den nye kontraktforlængelse er der gennemført en evaluering med bistand fra et eksternt konsulenthus.
50-årige Lars Clement kom i sin tid fra en stilling som kommunaldirektør i Mariagerfjord Kommune. Før det var han medlem af direktionen i Skanderborg Kommune.
Den nye kontrakt træder i kraft med virkning fra den 1. maj 2025.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.