GRIBSKOV: En nu tidligere ansat i Gribskov Kommune er blevet idømt 20 dages betinget fængsel for forsøg på bedrageri. Det skriver SN.dk, som har fundet sagen i dombogen for Helsingør Byret.
Bedrageriforsøget fandt sted tilbage i efteråret 2019. Dengang skulle den dømte i en periode på fire uger have registreret 37,5 falske overarbejdstimer svarende til en lønudbetaling på 15.000 kroner. Udbetalingen af de 15.000 kroner nåede dog aldrig at ske. En teamleder opdagede nemlig ved et tilfælde, at noget ikke helt var, som det burde være.
Den tidligere medarbejder nægtede sig skyldig i retten. Hun erkendte, at hun havde lavet en fejl i sit excel-ark over registrering af merarbejde, men begrundede fejlen med, at hun brugte excel-arket som to do-liste, og at hun løbende gik ind i arket og fjernede opgaverne, hvis hun havde løst dem i sin almindelige arbejdstid. Den forklaring vurderede retten ikke var troværdig. Dommen blev afsagt 8. november.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.